{"id":1355,"date":"2023-07-09T03:15:28","date_gmt":"2023-07-09T03:15:28","guid":{"rendered":"https:\/\/harborejser.dk\/?p=1355"},"modified":"2023-07-11T02:38:40","modified_gmt":"2023-07-11T02:38:40","slug":"louisiana-sukkerroersplantager-og-vaadomraader","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/harborejser.dk\/?p=1355","title":{"rendered":"Louisiana – Sukkerr\u00f8rsplantager og v\u00e5domr\u00e5der"},"content":{"rendered":"\n

I l\u00f8bet af vores uge i New Orleans var vi p\u00e5 udflugter i oplandet til byen. Det var guidede turer hvor vi blev k\u00f8rt i bus ud til v\u00e5domr\u00e5derne \u00f8st for New Orleans og derfra p\u00e5 b\u00e5dtur, og mod vest til de oprindelige sukkerr\u00f8rsplantager, hvor man kan komme p\u00e5 bes\u00f8g i de bevarede plantagebygninger, herunder hovedhusene og slavernes “boliger”.
Vi var f\u00f8rst p\u00e5 tur i sumpen \u00f8st for New Orleans .<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sumpomr\u00e5der i Louisiana. N\u00e5r det er skov d\u00e6kket vand, hedder det sump. N\u00e5r det er gr\u00e6somr\u00e5der d\u00e6kket af vand, hedder det marsk. S\u00e5 l\u00e6rte vi det. Vi var afsted p\u00e5 sumpturen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Afsted i hurtigtg\u00e5ende fladbundet b\u00e5d. Det gik st\u00e6rkt ind i mellem, og var sjovt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi kom ud og sejle i sumpen i en fladbundet b\u00e5d med plads til ca 20 turister og en guide. Her s\u00e5 vi alligatorer, masser af fugle, vaskebj\u00f8rne, edderkopper og lidt af hvert andet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Guiden Captain Everett fort\u00e6ller. En alligator er p\u00e5 vej vandet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Alligator hilser p\u00e5 ved siden af b\u00e5den. De ved godt, at de bliver fodret, s\u00e5 de kommer automatisk. De st\u00f8rste var vist 12 fod, eller ca. 3,5m. De er store, og man skulle holde h\u00e6nderne inden for r\u00e6lingen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Vaskebj\u00f8rn – den er godt gemt \ud83d\ude42 Emilia ville have den med hjem…<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Wally! Det hedder alle alligatorerne. Amerikansk humor.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Afsted p\u00e5 rigtig hyggelig guidet tur. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ud og lede efter slanger i det h\u00f8je gr\u00e6s. Vi fandt ikke nogen – vi savnede dem heller ikke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
L\u00e6ngere ind i sumpen og lede efter wildlife!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
For\u00e6ldre p\u00e5 tur med vind i h\u00e5ret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det var en hyggelig og brandvarm tur. Vi var 2 timer p\u00e5 vandet, og vendte snuden hjemad derefter, og var hjemme s\u00e5 vi lige kunne fork\u00e6le ganerne med en omgang seafood og burgere p\u00e5 den lokale restaurant til aften. Sk\u00f8n dag!

Dagen efter var det afsted p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 sukkerr\u00f8rsplantager. <\/p>\n\n\n\n

Laura Plantation og Oak Alley Plantation<\/strong>
Sukkerr\u00f8rsplantagerne ligger langs Mississippifloden fra Natches i staten Mississppi til New Orleans i Louisiana. Der var oprindelige rigtigt mange plantager, og i dag kan man komme p\u00e5 bes\u00f8g i enkelte bevarede plantager. Der produceres stadig sukker fra sukkerr\u00f8r, nutidens marker ejes bare ikke af plantager l\u00e6ngere. Det er almindeligt landbrug, og er industrialiseret med knudepunkter ved Mississippifloden. Sukker l\u00f8ber man ikke t\u00f8r for i New Orleans!

Vi bes\u00f8gte f\u00f8rst Laura Plantation, hvor vi fik en stor rundtur i hovedhuset og efterf\u00f8lgende blev vist rundt i slavernes bygninger. P\u00e5 Laura Plantation var der meget historie fra tiden ca. 1800 til 1863, hvor The Emancipation Proclamation blev deklareret af Abraham Lincoln og slaverne dermed i princippet blev sat fri, og om tiden efterf\u00f8lgende (hvor de tidligere slaver, kaldet freedmen, reelt set ikke var meget bedre stillet).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Facaden p\u00e5 Laura Plantation. Der er mange \u00e5bninger i facaderne, og husene st\u00e5r p\u00e5 s\u00f8jler. Dette for at f\u00e5 lidt gennemtr\u00e6k i heden og for at undg\u00e5 grundfugt. Huset ligger i niveau med Mississippifloden, og den er vel ca. 200m v\u00e6k. Byggeriet er meget smukt og imponerende. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Baghaven. Her er meget frodigt i den h\u00f8je luftfugtighed og varme.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
De store egetr\u00e6er pr\u00e6ger haverne og all\u00e9erne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e5 guidet rundtur – her i spisestuen p\u00e5 Laura Plantation <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Vi blev vist rundt i hele huset og fik historier af guiden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Udsigt fra hovedhuset ned til slavernes kvartere. Slavernes indkvartering var knapt s\u00e5 luksuri\u00f8s.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Baghaven ned mod sukkerr\u00f8rsmarkerne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Slavernes bolig. her boede op til 12 af gangen, de sov p\u00e5 gulvet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Meget simpelt byggeri til slavernes indkvartering. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter Laura Plantation var det videre til Oak Alley Plantation. Den er ber\u00f8mt for sine egetr\u00e6sall\u00e9er og haver, og er virkelig smuk. Den har ogs\u00e5 lagt kulisse til mange film og serier. Her m\u00e5tte vi ikke tage billeder indenfor.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oak Alley Plantation, opf\u00f8rt i ca. 1800.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Oak Alley fra altangangen p\u00e5 plantagebygningen. Ikke nogen d\u00e5rlig udsigt at st\u00e5 op til.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Velplejede franskinspirerede haver<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Familien p\u00e5 verandaen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeri i en blanding af fransk og gr\u00e6sk byggestil. Det kunne vi da godt have n\u00f8jedes med derhjemme.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Plantagebygningerne og haverne omkring dem er meget smukke. Her er stille, frodigt og velplejet. Byggerierne er solidt opf\u00f8rte i meget h\u00f8j kvalitet, gennemt\u00e6nkte i indretning og temmelig luksuri\u00f8se. De gamle egetr\u00e6er og de franske haver i det frodige landskab giver en fantastisk stemning.
Det st\u00e5r alt sammen i skarp kontrast til det liv, slaverne har levet her, som var s\u00e5 grusomt, som noget kan v\u00e6re. 16, nogle gange 20 timers arbejdsdag, ingen fridage og s\u00e5 den altopslidende hede og luftfugtighed.
Den forventede levealder for slaver var 25-36 \u00e5r. Hvis de ikke d\u00f8de af tuberkulose eller anden sygdom, blev bidt af giftslanger i markerne eller anden ulykke, d\u00f8de de af nyresvigt grundet v\u00e6skemangel. De boede i 12 mands hytter, hvor de m\u00e5tte tage sig af hinandens b\u00f8rn, indtil de var gamle nok til at komme i marken som 9-\u00e5rige.
Da for\u00e6ldrene jo d\u00f8de tidligt, levede slaverne sammen i hytterne som “mixed families” da de efterladte b\u00f8rn skulle passes af andre familier.
De mandlige plantageejere og familiemedlemmer fik b\u00f8rn med flere af slaverne, og disse b\u00f8rn blev betragtet som slaver, og sendt i marken.
Samtidigt f\u00e5r man ikke indtrykket af, at livet som plantageejer var specielt morsomt. Der var uendeligt mange intriger og slagsm\u00e5l om penge og arv, indavl da familiemedlemmer giftede sig med hinanden osv.

Oplevelsen af plantagebes\u00f8gende er derfor tve\u00e6gget. Hovedhusene og haverne fremst\u00e5r s\u00e5 smukke og romantiske som noget kan, og samtidigt er stemningen lidt trykket under bes\u00f8get, da det n\u00e6rmest ikke er til at begribe hvilke grusomheder, der er foreg\u00e5et her.
Vi havde alligevel en fantastisk dag, og blev meget klogere p\u00e5 de historiske aspekter af New Orleans og oplandet omkring Mississippi-floden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
P\u00e5 vej ned til slavernes indkvartering.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Frokostpause inden rundtur p\u00e5 Oak Alley Plantation<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
K\u00e6lderen – eller retter omr\u00e5det under det h\u00e6vede hus – p\u00e5 Laura Plantation.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Oak Alleys Pergola i haven. S\u00e5dan en kunne vi da godt bygge i haven i Tranbjerg.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Transporten rundt var i bus – af slagsen med airconditioning, s\u00e5 vi fik et par pauser fra heden. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lidt om Hurricane Katrina<\/strong>
Orkanen Katrina ramte Louisiana og New Orleans i slutningen af august 2005. Det er l\u00e6nge siden, og de dele af New Orleans, som bes\u00f8ges af turister, er for l\u00e6ngst genopbygget. Det er dog ikke tilf\u00e6ldet i dele af oplandet til New Orleans, og det har haft katastrofale konsekvenser for specielt omr\u00e5derne i det \u00f8stlige New Orleans. Vores turguider og indbyggerne i New Orleans taler stadig om katastrofen, og den fylder meget i lokalbefolkningens bevidsthed. De fort\u00e6ller om h\u00e6ndelserne under katastrofen og eftertiden med f\u00f8lgerne.
Da orkanen ramte, blev 80 procent af byen d\u00e6kket af vand, nogle steder i op til 12 fods h\u00f8jde. De fleste indbyggere flygtede, nogle f\u00e5 blev hvor de var. Orkanen for\u00e5rsagede i underkanten af 2.000 d\u00f8dsfald.
Inden orkanen ramte, var det \u00f8stlige New Orleans det nye, flotte og eftertragtede sted at sl\u00e5 sig ned. Her var nye skoler, hospitaler og generelt gode forhold for indbyggerne og ogs\u00e5 stedet hvor alle kendisserne slog sig ned. Omr\u00e5det, som er stort, blev fuldst\u00e6ndigt raseret under orkanen, og indbyggerne, som var flygtet, vendte simpelthen aldrig tilbage. Det medf\u00f8rte sp\u00f8gelsesbyer efterfulgt af meget h\u00f8j kriminalitet. I dag er det s\u00e5 slemt, at det f\u00f8rhen eftertragtede omr\u00e5de er s\u00e5 farligt at f\u00e6rdes i, at vores turguide ikke engang turde tanke bussen p\u00e5 tankstationerne langs motorvejen. Supermarkedsk\u00e6der har efterladt deres store byggerier og parkeringspladser, som nu blot forfalder. Forlystelsesparken Six Flags tegnede inden katastrofen en 70 \u00e5rig aftale p\u00e5 leje af et st\u00f8rre omr\u00e5de med forpligtigelse p\u00e5 at levere forlystelser, og her st\u00e5r de gamle rutsjebaner nu som tomme skeletter i horisonten n\u00e5r man suser forbi p\u00e5 afstand p\u00e5 motorvejen.
Hurricane Katrina har efterladt New Orleans med store socialpolitiske problemer, og i betragtning af omfanget af kriminalitet og hvor tr\u00f8stesl\u00f8st omr\u00e5det \u00f8st for New Orleans ser ud i dag, er der stadig lang vej tilbage til tiden f\u00f8r orkanen.
Vi t\u00e6nker ikke, at fremtiden ser lys ud. Store dele af omr\u00e5derne ligger i niveau under havets overflade, og med klimaforandringer og vandstandsstigninger in mente, m\u00e5 der v\u00e6re risiko for gentagelse af historien, desv\u00e6rre.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Et stykke af en vejbro, som er strandet ude i sumpen efter orkanen i 2005. Ingen ved hvor det kommer fra, det h\u00f8rer naturligvis ikke til her. Her er ingen veje.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The Aints!<\/strong>
En sjov historie vi fik fortalt omhandler NFL holdet fra New Orleans (amerikansk fodbold).
De er meget troende hernede, og deres hold hedder intet mindre end the Saints – Helgende.
Deres sportslige resultater op til midten af firserne var dog s\u00e5 pivringe, at klubbens fans i stedet gav dem \u00f8genavnet The Aints, som p\u00e5 sydstatsamerikansk betyder noget i retning af “dem, der er ikke er noget”. ‘Are not’ tr\u00e6kkes sammen til ain’t.
Det var s\u00e5 grelt, at fansense kom i tanke om at tage brune plastikposer over hovederne, n\u00e5r de var til kamp p\u00e5 stadion. P\u00e5 den m\u00e5de kunne de ikke genkendes hvis de skulle v\u00e6re s\u00e5 uheldige at blive fanget af kameraet og vist i fjernsynet.
Det m\u00e5 have givet et klart signal til fodboldholdet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Man var dog urolig for, at man havde forstyrret \u00e5nderne under byggeriet af New Orleans’ Superdome, som er hjemmebanen. Man m\u00e5tte flytte en af byens gravsteder under byggeriet, og m\u00e5ske var hjemmebanen derfor forbandet eller bare hjems\u00f8gt.
Pave John Paul II bes\u00f8gte New Orleans i 1987 i anden officiel sammenh\u00e6ng, men da han nu alligevel var i byen, spurgte holdets fans om ikke han kunne smutte forbi og velsigne stadionet – blot for en sikkerheds skyld.
Det gjorde han s\u00e5.
Den s\u00e6son leverede the (S)Aints deres hidtil bedste resultat og kvalificerede sig p\u00e5 mirakul\u00f8s vis for f\u00f8rste gang til play-off kampene \ud83d\ude42 .
Vi ved ikke hvor meget fakta, der er i den historie, men den er yndet hernede, og vi fik et godt grin.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde nogle rigtigt gode og l\u00e6rerige ture rundt i Louisiana, uden for New Orleans. Guiderne og indbyggerne fort\u00e6ller meget gerne om deres lokalhistorie, og vi suger indtrykkene til os.
Vi var 8 dage i New Orleans, og f\u00f8ler alligevel, at der var meget vi ikke n\u00e5ede. Der er i hvert fald masser af oplevelser at komme tilbage til en anden gang, om ikke andet s\u00e5 den fantastiske mad og stemning fra jazzklubberne.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I l\u00f8bet af vores uge i New Orleans var vi p\u00e5 udflugter i oplandet til byen. Det var guidede turer hvor vi blev k\u00f8rt i bus ud til v\u00e5domr\u00e5derne \u00f8st for New Orleans og derfra p\u00e5 b\u00e5dtur, og mod vest til de oprindelige sukkerr\u00f8rsplantager, hvor man kan komme p\u00e5 bes\u00f8g i de bevarede plantagebygninger, herunder … L\u00e6s videre Louisiana – Sukkerr\u00f8rsplantager og v\u00e5domr\u00e5der<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1357,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-1355","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-usa"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1355","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1355"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1355\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1443,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1355\/revisions\/1443"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1357"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1355"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1355"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1355"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}