{"id":1597,"date":"2023-07-20T18:41:18","date_gmt":"2023-07-20T18:41:18","guid":{"rendered":"https:\/\/harborejser.dk\/?p=1597"},"modified":"2023-07-20T18:41:18","modified_gmt":"2023-07-20T18:41:18","slug":"charleston","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/harborejser.dk\/?p=1597","title":{"rendered":"Charleston"},"content":{"rendered":"\n

Vi har n\u00e5et rejsens \u00f8stligste punkt og har bes\u00f8gt Charleston i staten South Carolina.
Vi har v\u00e6ret her i 5 dage, og tiden er i vanlig stil g\u00e5et med en masse oplevelser. Charleston er en by, som indeholder rigtig meget af den amerikanske historie omkring slavetiden og specielt den amerikanske borgerkrig, som startede her i byen. Men vi har ogs\u00e5 nydt strandende og og naturen her i the Low Country.<\/p>\n\n\n\n

Charleston er ligesom Savannah en by uden de store h\u00f8jhuse, og her er hyggeligt og frodigt. Byen er flot, og vi startede med at g\u00e5 en tur rundt i den historiske del af byen, hvor vi blandt andet s\u00e5 Battery Park med kanonerne mod syd, Rainbow Row med 13 kendetegnende regnbuefarvede huse og en masse kirker og fine bygninger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Rainbow Row – de 13 forskelligt pastelfarvede huse, som er meget popul\u00e6re at g\u00e5 en tur langs og opleve.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Park i byen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
De flotte gader i Charleston.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi har boet i et lille hus ca. 20 minutters k\u00f8rsel nord for den historiske del af Charleston i byen Charleston North. Herfra er afstand til centrum af byen, strand, sev\u00e6rdigheder, indk\u00f8b m.m. meget fin, og der er et meget fint restaurantkvarter i g\u00e5afstand herfra. Placeringen er helt fin, n\u00e5r vi nu havde ikke held med at finde lejlighed inde i selve Charleston, som kunne betales med rimelighed. Vi bookede derfor det vi troede var et fint hus, som er turens dyreste ophold udregnet pr. d\u00f8gn. Vi er derfor blevet noget skuffede over at bo i et sminket, gammel fugtigt hus. Det er lidt surt, og da det var dyrt, betyder det ogs\u00e5, at vi t\u00e6nker lidt mere over, hvordan vi ellers h\u00e5ndtere dagsbudgettet mens vi er her. \u00d8v, men vi har v\u00e6ret afsted til mange oplevelser alligevel, s\u00e5 huset her kommer i glemmebogen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Bolig i North Charleston – fint s\u00e5 det ud, men fugtigt og ildelugtende, specielt udenfor.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Men der var gryder og pander nok, og s\u00e5 lavede vi krig og grinte lidt af det i stedet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Boone Hall<\/strong>
Dagen efter vi ankom, k\u00f8rte vi til en plantagen Boone Hall \u00f8st for Charleston i Mount Pleasant. F\u00f8rste gang opf\u00f8rt i 1680’erne af en engelsk Major Boone, som fik sig ualmindeligt godt gift med en lokal kvinde, og fik et k\u00e6mpe landomr\u00e5de i tilgift til opdyrkning.
Det oprindelige hovedhus er i flere omgange for l\u00e6ngst br\u00e6ndt og v\u00e6ltet af orkaner. Hovedhuset, der st\u00e5r der i dag, er opf\u00f8rt i 1930’erne af en canadisk diplomat, som ejede stedet kortvarigt.
Slavebarakkerne og egetr\u00e6sall\u00e9en er der dog endnu fra oprindelige opf\u00f8relse.
Her har v\u00e6ret produceret ris, bomuld, Indigo (plante man bruger til produktion af den lilla indigofarve), mursten, pecann\u00f8dder – alt afh\u00e6ngigt af hvad der lige var afs\u00e6tning p\u00e5. Slaverne m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig g\u00f8re al arbejdet, og denne plantage har v\u00e6ret den med mest fort\u00e6lling om slavetiden. Vores fornemmelse er, at det ellers ikke er noget, amerikanerne har lyst til at have stort fokus p\u00e5.
Plantagen har v\u00e6ret ca. 5.000 acres stor – ca. 20km2<\/sup> men er i dag ca. 3 km2<\/sup> stor. En georgisk prins, som ejede stedet i 1940’erne, solgte store landomr\u00e5der for at rejse midler til hestesport, som blevet drevet p\u00e5 stedet. For de hestesportsinteresserede er her derfor ogs\u00e5 stolt hestesportshistorie. Den del sprang vi over, da vi ikke kunne n\u00e5 det hele.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hovedhuset ved Boone hall fra 1930’erne. Stadig ejet privat i dag, men man kan komme p\u00e5 bes\u00f8g. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Egetr\u00e6sall\u00e9en med 270 \u00e5r gamle tr\u00e6er ved Boone Hall. Den var meget imponerende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
De 9 slavebarakker. Disse opf\u00f8rt i mursten, som blev produceret p\u00e5 plantagen. Barakkerne anvendtes til husslaverne. De lidt mere uheldige markslaver boede i tr\u00e6hytter ude ved markerne. Inde i barakkerne var der interaktive udstillinger om slavernes dagligdag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der var mange foredrag og ture rundt p\u00e5 Boone Hall, og det var en meget l\u00e6rerig dag. Vi var der hele dagen, og var godt tr\u00e6tte, da vi kom glade derfra. Det var virkelig en fed dag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Rundtur ved hovedhuset, som er ejet privat i dag. Man m\u00e5tte komme ind og se stueplanen, men ikke taget billeder indenfor.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Gulla Geechee foredrag. Gullah Geechee er betegnelsen for de lokale afro amerikanskes kultur, som nedstammer direkte fra slavetiden. Vi l\u00e6rte om Gulla Geechee’ernes sprog, religion, madkultur osv. Det var meget sp\u00e6ndende, og man skulle spidse \u00f8rerne. Sproget er en afart af engelsk, udtalt i meget h\u00f8jt tempo. Foredragsholderen var selvf\u00f8lgelig Gulla Geechee.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e5 traktor tur rundt p\u00e5 Boone Hall<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Der er smukt p\u00e5 plantagens arealer, men pas lige p\u00e5 alligatorerne under vandoverfladen… og slangerne i skoven. Og pumaen, som en sj\u00e6lden gang er set her. M\u00e5ske ogs\u00e5 bj\u00f8rne, men s\u00e5 er det vist ogs\u00e5 det \ud83d\ude42<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Udstillet salgsopslag i \u00e9n af slavebarakkerne. P\u00e5 Boone Hall var der lidt mere fort\u00e6lling om slavetiden, men generelt er det ikke noget, der fort\u00e6lles meget om. Det er ikke en del af historien, som amerikanerne er stolte af, det er ret tydeligt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 en varm dag, og varmen t\u00e6rer p\u00e5 kr\u00e6fterne. S\u00e5 vi tog p\u00e5 stranden p\u00e5 Sullivan Island dagen efter, ca. en halv times k\u00f8rsel fra Charleston.
Charleston ligger p\u00e5 samme m\u00e5de som Savannah ikke ude langs Atlanterhavskysten, men tilbagetrukket og langs floden, hvor byen i gamle dage var nemmere at forsvare for farer fra s\u00f8vejen. Derfor er der en lille k\u00f8retur ud til strandene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sullivan Island Beach – strand ved Atlanterhavskysten. Masser af strand, plads, og lunt badevand.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Afk\u00f8ling. Det er varmt i Charleston, varmere end i Savannah. Dog ikke s\u00e5 voldsomt som i New Orleans, heldigvis.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 Sullivan Island ligger ogs\u00e5 Fort Moultrie og beskytter kysten og indsejlingen til Charleston, og Fortet var ogs\u00e5 i anvendelse under borgerkrigen. Det blev senest brugt som observationspost under 2. Verdenskrig, men derefter taget ud af brug. Vi brugte 1\u00bd times tid der sidst p\u00e5 eftermiddagen, og pigerne blev Junior Rangers her ogs\u00e5. Fort Moultrie drives af NPS – National Park Service, og da vi har NPS \u00e5rskort efter alle bes\u00f8gene i nationalparkerne, var bes\u00f8get gratis for os. Nogle gange er man bare heldig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fort Moultrie p\u00e5 Sullivan Island. Der var et fint bes\u00f8gscenter og en hyggelig rundtur, som snildt klares p\u00e5 en times tid. I varmen er det ogs\u00e5 rigeligt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Masser af kanoner fra forskellige tidsaldre. Pigerne gennemf\u00f8rte Junior Ranger programmet efter at have v\u00e6ret p\u00e5 opdagelse p\u00e5 fortet og l\u00f8st opgaverne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dagen efter var det afsted p\u00e5 sejltur ud til Fort Sumter, som er en af hovedattraktionerne i byen. Den amerikanske borgerkrig startede ved sydstaternes bombardering af Fort Sumter i 1\u00bd d\u00f8gns tid i 1861, og man kan komme p\u00e5 tur derud med paddlewheeler – hjuldamper – og se ruinerne af fortet. Det gjorde vi selvf\u00f8lgelig. En halv times sejltur, hvor rangeren p\u00e5 b\u00e5den fortalte om fortet og den amerikanske borgerkrig. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Paddlewheeler til Fort Sumter. Fortet ligger p\u00e5 en kunstig \u00f8 af granitblokke ud for Charleston. Fortet er i \u00f8vrigt opf\u00f8rt mursten produceret p\u00e5 blandt andet Boone Hall Plantation, som vi bes\u00f8gte et par dage forinden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Frokost p\u00e5 b\u00e5den – hjemmelavet pastasalat serveret i plastikpose. Det kan v\u00e6re i tasken, og hj\u00e6lper lige p\u00e5 den v\u00e6rste sult n\u00e5r vi er afsted. Der er ikke mad p\u00e5 b\u00e5den eller Fort Sumter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Resterne af Fort Sumter p\u00e5 den kunstige \u00f8. Der er ca. en etage tilbage, men fortet har v\u00e6ret 3 etager h\u00f8jt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Indend\u00f8rs museum med airconditioning! Vi havde kun en time p\u00e5 \u00f8en, hvilket ikke var nok til at l\u00e6se alt i udstillingerne, men det var meget sp\u00e6ndende for b\u00e5de for\u00e6ldre og b\u00f8rn.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kanoner p\u00e5 Fort Sumter. Pigerne udfylder Junior Ranger b\u00f8ger. Her skal svares p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om fortet, og svarene skal findes inde p\u00e5 fortet. Der sidder granater fra borgerkrigen i murv\u00e6rket flere steder p\u00e5 fortet, som et bevis p\u00e5 fuldtr\u00e6ffere under bombardering.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pigerne leder efter ledetr\u00e5de og svar i de gamle bygninger og ruiner. Man kan finde granatnedslag, fingeraftryk i mursten osv.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det m\u00e5 have v\u00e6ret varmt den dag p\u00e5 Fort Sumter, selvom vi ikke synes, at den dag var v\u00e6rre end s\u00e5 mange andre. Men begge for\u00e6ldre kom begge derfra svimle og med hovedpine – tegn p\u00e5 dehydrering og begyndende hedeslag. Da vi kom retur til byen, fors\u00f8gte vi at g\u00e5 en tur gennem en markedsplads i centrum af Charleston, men det gik ikke rigtigt – vi kunne ikke klare mere i varmen. Vi ved ikke rigtigt, hvorfor vi lige skulle rammes den dag, men heldigvis gik b\u00f8rnene fri af hovedpinen.
Vi gjorde det rigtige resten af dagen – ind p\u00e5 en afk\u00f8let caf\u00e9 og drikke kaffe, milkshake og spise en masse is og s\u00e5 en sen eftermiddagsbadetur i springvandet midt i byen. Det var til geng\u00e6ld meget hyggeligt, og symptomerne forsvandt heldigvis hurtigt sammen med isen og kaffen. Pigerne legede lidt med alle de andre b\u00f8rn i springvandet, og havde det sjovt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Markedsplads i byen. Velbes\u00f8gt og temmelig varmt hvor der ikke var airconditioning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Ind p\u00e5 en tempereret caf\u00e9 og blive k\u00f8let ned med god is og virkelig l\u00e6kker milkshake, som man hurtigt kunne blive afh\u00e6ngig af. Vi fik det straks bedre efter en lille l\u00e6restreg i vigtigheden skygge og afk\u00f8ling i de varme sydstater.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Vi havde heldigvis badet\u00f8jet med i bilen, s\u00e5 t\u00f8serne endte i springvandet sammen med de andre lokale b\u00f8rn.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sen eftermiddagssol i Charleston. Dejligt med en tur under vandet. Der var varmt i Charleston, og afk\u00f8ling er vigtig.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den sidste dag i Charleston brugte vi p\u00e5 byens akvarium, som ogs\u00e5 er et redningscenter for halvskildpadder. Akvariet indeholder et 42fod \/ 13m h\u00f8jt indend\u00f8rs bassin med en meget stor havskildpadde, masser af fisk og hajer, barracudaer, mor\u00e6ne\u00e5l, rokker osv. Mange af dyrene har for\u00e6ldrene set p\u00e5 dykkerrejser rundt i verden, og det var sjovt at udpege alle de forskellige arter, vi kender s\u00e5 godt fra vores ungdom som dykkere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Bassinet i akvariet sp\u00e6nder over 2 etager i bygningen. Superflot og det st\u00f8rste vi har set til dato. En dykker fort\u00e6ller inde fra akvariet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Masser af foredrag og underholdning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der kommer mellem 30 og 50 skildpadder til redningscentret \u00e5rligt. Skildpadderne har slugt fiskekroge med madding, blevet ramt af en hurtigtg\u00e5ende b\u00e5d, v\u00e6ret fanget i fiskenet eller er bare blevet syge og skyllet op p\u00e5 stranden.
De bliver grundigt unders\u00f8gt, opereret og rehabiliteret inden de bliver sat fri igen, men opholdet p\u00e5 centret et mellem 3-5 m\u00e5neder og flere \u00e5r afh\u00e6ngigt af hvor slemt de er tilredte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skildpadder i bedring i centret – de er alle indleveret af frivillige redningskorps i hele staten South Carolina. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der var ogs\u00e5 alle mulige andre dyr i akvariet – som vel egentligt ogs\u00e5 var meget andet end et akvarium. Her var alligatorer, slanger, havoddere, fugle osv.
Vi endte med at bruge hele dagen i akvariet, selvom vi nok havde forestillet os kun at bruge formiddagen der. Vi faldt i snak med en masse af de ansatte, og de gav ligefrem h\u00e5nd og sagde tak for bes\u00f8get da vi smuttede sidst p\u00e5 eftermiddagen. Men det var nu ogs\u00e5 et rigtigt sp\u00e6ndende sted, og pigerne ville ikke derfra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Alligator-klapning. En hidsig lille f\u00e6tter, men man kunne f\u00e5 lov at r\u00f8re halen!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Rokke-klapning. Sjove skabninger. Stikker man fingrene i bassinet og holder dem i ro, kommer rokkerne hen og vil ages p\u00e5 ryggen. De er i familie med hajer, men fredelige og ret sjove. I akvariet har de f\u00e5et klippet spidsen af halen af, s\u00e5 de er helt uskadelige.
Rokkernes forsvarsmekanisme er at stikke med halen, hvis de bliver truet, og stikket indeholder gift og skulle v\u00e6re yderst smertefuldt.
Det sker vist kun hvis man kommer til at tr\u00e6de p\u00e5 dem, og det er trods alt sj\u00e6ldent. Dog d\u00f8de Steve Erwin, den australske naturfredningsforsker og tv-v\u00e6rt, af et uheldigt i hjertet stik fra s\u00e5dan en i 2006, hvilket vi husker tydeligt fra vores bes\u00f8g i Australia Zoo i 2009.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bald Eagle, som er den amerikanske national fugl. Denne her hedder meget passende Liberty, og kan ikke flyve mere, efter den ramte en h\u00f8jsp\u00e6ndingsledning. Den lever et fredeligt og godt liv med daglige aktiviteter i Charleston Zoo efter at v\u00e6re blevet reddet af en lokal indbygger. Den er k\u00e6mpestor.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det var Charleston. Vi n\u00e5ede lige en sen eftermiddagstur p\u00e5 endnu end strand, Folly Beach, en halv time syd for Charleston, og s\u00e5 lige en tur p\u00e5 den lokale mexikanske restaurant.
Vi var her 5 dage, og der var fart p\u00e5. Byen indeholder dog meget mere, og specielt den historiske del omkring plantager, slavehandel og borgerkrig fylder rigtig meget. Det er sp\u00e6ndende, og byens indbyggere deler meget gerne ud af den.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Folly Beach. Strandene ligner efterh\u00e5nden hinanden, men i varmen og efter alle indtrykkene med de andre oplevelser, er det k\u00e6rkomment at komme ud til vandet og slappe af.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Afk\u00f8ling – dette var den sidste tur i havet p\u00e5 vores USA rundrejse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Yderst sj\u00e6ldent billede af pigerne p\u00e5 restaurant, hvor de IKKE fik burgere! <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lidt om egetr\u00e6erne<\/strong>
Der er alts\u00e5 noget helt s\u00e6rligt over de egetr\u00e6er her i sydstaterne.
Vi fik fortalt lidt om dem under bes\u00f8get p\u00e5 Boone Hall Plantation. Sorten hedder “Live Oak”, og der er 88 af dem p\u00e5 all\u00e9en her. Der er g\u00e5et 2 til i l\u00f8bet af de 350 \u00e5r, de har st\u00e5et her – et ved et lynnedslag og et r\u00f8g i en orkan. De er stedsegr\u00f8nne og har et rodnet p\u00e5 st\u00f8rrelse med kronen. Rodnettene fra de enkelte tr\u00e6er vokser sammen, og bliver et egetr\u00e6 ramt af sygdom eller anden ulykke, f\u00e5r det tilsendt n\u00e6ringsstoffer og vand fra de andre tr\u00e6er, og de passer p\u00e5 den m\u00e5de p\u00e5 hinanden. Derfor overlever de sygdomme og andre naturlige angreb.
Det, der h\u00e6nger ned fra tr\u00e6erne, kaldes Spanish Moss og er en plante, som udelukkende h\u00e6nger l\u00f8st p\u00e5 tr\u00e6et, uden yderligere rodnet. Det er ufarligt for tr\u00e6et, men giver tr\u00e6erne det helt s\u00e6rlige udseende, vi forbinder med tr\u00e6erne i sydstaterne.
Vi er vilde med de egetr\u00e6er. De er k\u00e6mpestore og majest\u00e6tiske og er blevet et kendetegn for sydstaterne for os ligesom de er det for mange andre. De er sv\u00e6re ikke at blive betaget af.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Live Oak – kunne vi lave s\u00e5dan en all\u00e9 derhjemme?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Egetr\u00e6sgrenene r\u00e6kker langt ud, og n\u00e5r de rammer jorden, dannes der nyt rodnet p\u00e5 grenen, og et nyt tr\u00e6 skyder op.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Det \u00e6ldste egetr\u00e6 p\u00e5 Boone Hall – vurderet til 650 \u00e5r gammelt, dvs. 120-130 gammelt, da Columbus opdagede Amerika. Man m\u00e5tte ikke kravle i det, hvilket Emilia ikke var helt tilfreds med \ud83d\ude42<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lidt stemningsbilleder<\/p>\n\n\n\n

\"\"
South Carolinas flag i Indigo bl\u00e5 \/ lilla med Palmetto tr\u00e6et og halvm\u00e5ne som symboler. Palmettotr\u00e6erne ligner almindelige palmer og st\u00e5r overalt langs veje og i naturen. Farven udvindes af indigobusken, og blev produceret p\u00e5 Boone Hall til eksport til England.
<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Springvand i Charleston – b\u00e5de ti pynt og gavn, man m\u00e5 gerne bade i dem i heden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Promenaden ud til floden i Charleston. Her var nu flot.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Havneomr\u00e5de i Charleston<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Smukke haver i Boone Hall<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Optegnelse af slaveskibe anl\u00f8bet i Charleston. Skibets navn, antallet af medbragte slaver, og til sidst antallet af overlevede slaver efter sejlturen. Ikke rar l\u00e6sning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Boone Hall, og stedet hvor filmen The Note Book blev optaget. If\u00f8lge moderen et meget vigtigt nedslag i filmhistorien. Scener i serien “Nord og Syd” blev ogs\u00e5 optaget her.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jamen alts\u00e5, de egetr\u00e6er!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Haven i Boone Hall<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pigerne sidder i vanlig stil forrest, n\u00e5r vi er p\u00e5 tur<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Boone Hall<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fort Moultrie, underjordiske gange i fortet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Junior Rangers efter bes\u00f8g p\u00e5 Fort Sumter. Pigerne har efterh\u00e5nden samlet mange badgets.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Akvarium og havskildpadde-redningscenter i Charleston <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skildpadde i akvariet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Karoline fodrer rokker<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Akvariet i Charleston<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Stars and Stripes i Charleston. Flaget h\u00e6nger generelt rigtig mange steder, p\u00e5 offentlige steder, i private huse, p\u00e5 biler, verandaer osv.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi er rejst videre ind i landet, og er nu i North Carolina, ved Great Smokey Mountains Naitional Park. Sceneriet er skiftet, vi bor nu i en bjerghytte med udsigt!<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vores hjem for nuv\u00e6rende. Mere herom i n\u00e6ste blog indl\u00e6g.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har n\u00e5et rejsens \u00f8stligste punkt og har bes\u00f8gt Charleston i staten South Carolina.Vi har v\u00e6ret her i 5 dage, og tiden er i vanlig stil g\u00e5et med en masse oplevelser. Charleston er en by, som indeholder rigtig meget af den amerikanske historie omkring slavetiden og specielt den amerikanske borgerkrig, som startede her i byen. … L\u00e6s videre Charleston<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1598,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-1597","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-usa"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1597","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1597"}],"version-history":[{"count":27,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1597\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1696,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1597\/revisions\/1696"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1598"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1597"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1597"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/harborejser.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1597"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}