{"id":1770,"date":"2023-08-04T17:26:41","date_gmt":"2023-08-04T17:26:41","guid":{"rendered":"https:\/\/harborejser.dk\/?p=1770"},"modified":"2023-08-04T17:26:41","modified_gmt":"2023-08-04T17:26:41","slug":"atlanta","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/harborejser.dk\/?p=1770","title":{"rendered":"Atlanta"},"content":{"rendered":"\n

Vores USA rundrejses sidste destination inden hjemturen er storbyen Atlanta i staten Georgia, og her har vi v\u00e6ret i 8 indholdsrige dage. Vi har m\u00f8dtes med Helles veninder og familie fra tiden som udvekslingsstudent i slutningen af 1990’erne og bes\u00f8gt nogle af de mest ber\u00f8mte turistattraktioner i byen samt v\u00e6ret i national- og stateparks i omr\u00e5det omkring byen. Her har v\u00e6ret meget varmt, men vi har trodset heden og taget oplevelserne forberedt med masser vand og pauser.
Vi har ogs\u00e5 haft nogle gevaldige udfordringerne med de steder, vi har valgt at bo i ugen, og det har kostet os en del kr\u00e6fter og indsats p\u00e5 de forkerte tidspunkter af d\u00f8gnet.

Atlanta er hjemstavn for Martin Luther King Junior, og der oprettet et stort mindecenter for ham i byen. Her er der store udstillinger om tiden med opr\u00f8ret mod raceadskillelse i 1960’erne, og vi bes\u00f8gte hans barndomshjem p\u00e5 en guidet rundtur. Man kan ogs\u00e5 se Ebenezer Baptist Church, hvor b\u00e5de MLK og hans far pr\u00e6dikede. Det hele ligger inden for kort g\u00e5afstand af hinanden.
Martin Luther King og hans hustru er begravet f\u00e5 meter fra barndomshjemmet ved et stort monument sat i et bassin.
Udstillingerne i centret var l\u00e6rerige, \u00e6rlige og ind mellem for uhyggelige for b\u00f8rn. Der er ikke blevet ikke lagt fingre imellem og man bliver ikke sk\u00e5net for de voldsomme billeder af, hvordan hvide, herunder Ku Klux Klan men bestemt ogs\u00e5 myndighederne, behandlede den afroamerikanske del af befolkningen. Udstillingen viser opstanden frem til drabet p\u00e5 Martin Luther King i 1968.
Det er sv\u00e6rt at forst\u00e5, at dette fortsatte helt op i 1960’erne.
Centret drives af NPS. Det er gratis, meget veludf\u00f8rt og pigerne fik minsandten endnu et Junior Ranger Program med badges.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Visitor Center midt i Atlanta<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Martin Luther King Junior og hustruens gravsted<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Martin Luther Kings barndomshjem. Man m\u00e5tte ikke tage billeder indenfor. Men vi fik en masse r\u00f8verhistorier af Rangeren, som viste rundt. Det handlede om livet i 1930’erne og 1940’erne og om hvordan Martin Luther King ikke var et hak bedre end alle andre raske drenge som barn \ud83d\ude42<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Principperne for Non-violent opstand er gengivet ved bes\u00f8gscentret. Martin Luther King var kraftigt inspireret af Mahatma Gandhi og der er en r\u00f8d tr\u00e5d fra Gandhis indsats direkte til Martin Luther Kings.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Frokosten blev indtaget p\u00e5 et af de bedste Street Food Markets i Atlanta – Krog Street Market. Det minder meget om Street Food i Aarhus og maden var l\u00e6kker!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bes\u00f8get var en rigtig god afslutning p\u00e5 vores tur omkring den afroamerikanske del af den amerikanske kultur. Vi har set meget fra slavetiden, borgerkrigen og nu ogs\u00e5 den nyere tids historie.

Herefter startede udfordringerne med logi. Det hus vi havde lejet var ikke i den bedste stand, da vi flyttede ind dagen f\u00f8r. Der skulle v\u00e6re 3 v\u00e6relser i huset, men den ene ende af huset var ikke beboelig, da airconditioningen ikke rigtigt virkede. Der var lavet lappel\u00f8sninger med sm\u00e5 airconditioning units sat direkte i vinduerne, som s\u00e5 var lappede med pap og tape. Det var ikke specielt betryggende ift. sikkerhed, og det virkede heller ikke.
Da vi kom hjem til vores lejede hus efter turen i bes\u00f8gscenteret, var airconditioningen i resten af huset g\u00e5et i stykker, og huset var ubeboeligt. Det medf\u00f8rte, at vi endte p\u00e5 gaden kl. 20 i Atlanta og m\u00e5tte afsted efter et hotelv\u00e6relse med det samme. Vi var godt og grundigt sure over, at den slags boliger i s\u00e5 ringe stand bliver lejet ud, for udlejeren var tydeligvis klar over, at det ikke var for godt. Vi fik alle vores penge tilbage med det samme.
Det stillede os i en tr\u00e6ls situation, men det lykkedes at finde et egentligt ret ok hotel samme aften. Her holdte den ene nabo s\u00e5 fest den ene nat, og den anden nabo r\u00e5bte og sk\u00e6ndtes af lungers fulde kraft den f\u00f8lgende nat. Suk, det blev ikke til meget s\u00f8vn.

Dagen efter m\u00f8dtes vi med Helles veninde Kimberly, hendes mand Randy og deres to piger i Kennesaw, som er en forstad til Atlanta, og hvor de bor. Vi blev budt indenfor af den meget g\u00e6stfri familie, og snakken gik med det samme derudaf. Kimberly havde tydeligvis gl\u00e6det sig meget til, at vi kom, og det var med det samme rigtigt rart. Vi blev vist rundt i huset, inden vi tog en lunch i bedste amerikanske stil – dvs. p\u00e5 restaurant – hvorefter vi k\u00f8rte til byen Canton, hvor Helle boede som udvekslingsstudent i 1996-97. Vi s\u00e5 huset, som Helle boede i og fik en rundtur p\u00e5 Cherokee High School. Der er normalt ikke adgang for offentligheden p\u00e5 skolerne grundet USA’s sikkerhedsm\u00e6ssige udfordringer, men Kimberly er typen, der f\u00e5r ting til at lykkes. Et kort \u00f8jeblik efter ankomst blev vi vist rundt p\u00e5 hele skolen af en venlig medarbejder. Det var sjovt at gense for Helle og meget sp\u00e6ndende for Torben og pigerne at se en amerikansk High School.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Cherokee High School<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Cherokee High School – hovedindgang<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Cherokee High School – gangende som s\u00e5 ud p\u00e5 samme m\u00e5de som for 25 \u00e5r siden. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Dagen efter brugte pigerne en formiddag i poolen p\u00e5 hotellet mens for\u00e6ldrene brugte tiden p\u00e5 at finde et sted at bo p\u00e5 internettet. Vi fandt en lejlighed i centrum af byen og tog derefter p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 Atlantas ber\u00f8mte Coca Cola Museum.
Coca Cola kommer fra Atlanta, og centreret har interaktiv underholdning som viser Coca Colas historie. Derudover er der smagspr\u00f8ver p\u00e5 alle selskabets l\u00e6skedrikke, og vi fik vist nok sukker den dag \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Coca Cola Museum midt i Atlanta<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sk\u00e5l og b\u00f8vs!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det virkede ogs\u00e5 lidt som \u00e9t stort reklamecenter for Coca Cola, som man betaler for at se, men vi havde det nu rigtigt sjovt.

Den aften viste “kreditkort-sp\u00f8gelset” sig desv\u00e6rre igen. Vi har et par gange v\u00e6ret udfordret af, at amerikanske og europ\u00e6iske kreditkortsikkerhedssystemer ikke kan arbejde sammen. Det betyder, at der er enkelte hjemmesider, hvor vores europ\u00e6iske kort ikke fungerer.
Det bookede og allerede betalte lejlighedsophold midt i Atlanta m\u00e5tte desv\u00e6rre aflyses, da vores kreditkort ikke kunne accepteres til reservation af et lille depositum til den lejlighed, vi skulle bo i. Vi havde udlejeren i telefonen i 4 timer den aften, men m\u00e5tte give op kl. 01.30 og indse, at vi igen ikke havde noget at bo i dagen efter. Der m\u00e5tte findes noget andet. Det er utroligt frustrerende og har kostet os meget frustration og usikkerhed. Til geng\u00e6ld grinte de lidt af os i receptionen p\u00e5 hotellet, da vi dagen efter igen m\u00e5tte forl\u00e6nge hotelopholdet.
Til sidst endte vi dog i et meget flot hus i Kennesaw uden for Atlanta, hvor vi havde en underetage. Det var superflot, dejligt og velfungerende, og for\u00e6ldrene kunne sidde ude om aftenen i h\u00e6ngek\u00f8jer og ford\u00f8je oplevelserne. S\u00e5 det endte rigtigt godt. Det blev vores sidste bolig i USA.<\/p>\n\n\n\n

Men vi var langt fra f\u00e6rdige med oplevelser! Forlystelsesparken Six Flags stod p\u00e5 programmet dagen efter Coca Cola museet og her m\u00f8dte Kimberly og hendes piger os igen og brugte dagen sammen med os.
Og rutsjebanerne i USA er alts\u00e5 noget vildere end i Danmark – hold da op vi havde det sjovt.
Goliath var den vildeste, og det sortner lidt for \u00f8jnene n\u00e5r man ryger afsted. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Zoe og Maya sammen med vores piger. De blev rigtigt gode venner, og havde det sjovt hver gang vi m\u00f8dtes.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
American Scream Machine – 50 \u00e5r gammel rutsjebane af tr\u00e6 i baggrunden. Den knagede og bragede s\u00e5 man skulle tro, at den faldt sammen mens man fl\u00f8j afsted. Den var virkelig sjov.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
S\u00e5dan en har vi ikke i Tivoli Friheden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sjovt og fuldst\u00e6ndigt vildt!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da vi skulle flytte fra hotellet inde i byen og til Kennesaw, som ligger en halv times k\u00f8rsel derfra, tog vi endnu et smut forbi endnu en national park. Catahooche River National Park ligger umiddelbart nord for Atlanta, og forsyner Atlanta med drikkevand. Der er et bes\u00f8gscenter, en um\u00e5deligt snakkesaglig Ranger, Junior Ranger Program og en dejlig vandrerute langs vandet og i skoven.
Vi er ved at v\u00e6ret afklimatiseret til varmen igen, og det er flot, at pigerne kan tage s\u00e5dan en tur i den fugtige hede uden nogen form for beklagelser. De kl\u00f8r bare p\u00e5, selvom sveden driver af os. Det er virkeligt fedt, og for\u00e6ldrene f\u00f8ler sig heldige over, at Karoline og Emilia bare g\u00e5r til st\u00e5let hver gang muligheden byder sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Catahooche River<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Brandvarm og fugtig vandretur i skoven<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den afg\u00f8rende \u00e5rsag til, at vi valgte USA som rejsedestination var, at for\u00e6ldrene i den familie, som Helle boede hos som udvekslingsstudent, er oppe i \u00e5rene. Faren er g\u00e5et bort, og moren Flora er p\u00e5 plejehjem. Vi aftalte derfor at m\u00f8des p\u00e5 plejehjemmet med Sherri, datteren som gik p\u00e5 High School med Helle. Her hilste vi p\u00e5 moren Flora. Vi brugte en god times tid i samv\u00e6r med hende, og hun genkendte Helle lige med det samme. Det var et godt bes\u00f8g, og en Flora kunne fort\u00e6lle lidt om hvor meget kylling Helle \u00e5benbart kunne s\u00e6tte til livs i sine unge dage.
Det var selvf\u00f8lgeligt lidt vemodigt at sige farvel.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Derefter var det p\u00e5 restaurant med Sherris mand Chris og datter Kendall.
Chris er S.W.A.T. betjent og hundef\u00f8rer og kunne fort\u00e6lle en hulens masse r\u00f8verhistorier. Vi havde det rigtig godt sammen, og endte hjemme i Sherri og Chris’s hus om aftenen, hvor vi fik Moonshine med hjem (hjemmelavet alkohol) og pigerne legede med deres hunde. N\u00e5r vi taler med amerikanerne i private sammenh\u00e6nge, l\u00e6rer vi ogs\u00e5 meget om kulturen og dagligdagen i USA. Udfordringer med velf\u00e6rd, kriminalitet osv., men ogs\u00e5 om arbejdsmarkedet og det almindelige liv.
Alt i alt gode oplevelser med de meget g\u00e6stfri amerikanere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
P\u00e5 mexikansk restaurant med Sherris familie<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pigerne og politihunden. Den var meget rolig, s\u00f8d og velopdraget. Den bliver en anden slags hund, n\u00e5r Chris tager uniformen p\u00e5, hvilket n\u00e6sten ikke var til at tro.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nord for Atlanta ligger Kennesaw Mountain, hvor et af de st\u00f8rste slag ved borgerkrigen fandt sted i 1864. The Union Army (nordstaterne) sloges med The Confederates (sydstaterne) om den strategisk vigtige bjergtop. Det var et af de sidste slag med den traditionelle soldatermarch p\u00e5 r\u00e6kke frem mod fjenden. V\u00e5bnene var blevet for effektive, og tabene for store. Ikke desto mindre lykkedes det the Union at fordrive sydstatssoldaterne efter en uges slag, men under enorme tab.
I dag er det et historisk bes\u00f8gscenter drevet af NPS. Der er endnu et meget fint bes\u00f8gscenter, en fin vandrerute op af bjerget og et show med kanonaffyring.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Frivillig, som fort\u00e6ller om krigen og her specifikt anvendte kanoner og ammunition.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
P\u00e5 toppen af Kennesaw Mountain<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kanonaffyring uden projektil og med halv ladning. Det larmede helt vildt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n