Så nåede vi hjem efter vores USA eventyr. Det var en hård hjemtur med flyvetur over Atlanten over natten, men den fik også en ende.
Pigerne har med det samme arrangeret en masse aftaler med veninder, og vi har nærmest ikke set dem siden 🙂
Tak til vores kære naboer, familie og venner, som har passet på vores hus og have mens vi var væk. Vi slutter af med lidt facts om turen
Vi forlod Tranbjerg den 3. maj, og rejste til San Francisco den 4. maj. Vi var tilbage i Tranbjerg den 1. august Det er 91 dage i alt.
Vi besøgte 12 stater Californien, Arizona, Nevada, Utah i autocamperen i maj og juni. Louisiana, Mississippi, Alabama, Florida, South Carolina, North Carolina, Tennessee og Georgia i bil fra slutningen af juni til 31. juli.
Vi har boet på 21 forskellige campingpladser Skyline RV Park i Napa, Californien Indian Flat ved Yosemite, Californien Bass Lake National Recreational area, Californien KOA Bakersfield, Californien Boulder Creek Lone Pine, Californien Shoshone RV Park, Californien Canyon Trail RV Park i Boulder City ved Las Vegas, Nevada Zion River Campground, Utah Zion Canyon Campground, Utah North Campground NPS Bryce, Utah Wahweap Compground ved Lake Powell (National Recreational area), Utah på grænsen til Arizona KOA Monument Valley Utah på grænsen til Arizona KOA Kingman Arizona Black Rock Canyon Campground (NPS) i Joshua Tree, Californien KOA Chula Vista, San Diego, Californien Campland by the Bay, San Diego, Californien Wallnut RV Park, Northridge i Los Angeles, Californien Morro Bay State Park Campground (NPS), Californien Laguna Seca Campground ved Monterey, Californien KOA Moss Landing, Californien Dumbarton Quarry Campground ved San Francisco, Californien
Vi har boet i 8 huse, hoteller eller lejligheder på AirBnB (hvoraf 2 ikke levede for til god standard) og Hotels.com Hotel Cow Hollow Inn, San Francisco Hotel Circus Circus i Las Vegas Hotel Bay Landing, San Francisco Holiday Inn Express Kenner, New Orleans Hus “Shotgun” i New Orleans Best Western Oak Manor, Biloxi Underetage af et hus i Pensacola Quality Inn, Chipley Holiday Inn Express, Jacksonville-Mayport/Beach Lejlighed i Savannah Helt hus i Charleston (også kaldet mug-huset) Bjerghytte i Great Smokey Mountains “Huset, vi evakuerede os selv fra” i Mableton, Atlanta Sonesta ES Suites, Atlanta Underetage i et dejligt hus i Kennesaw, Atlanta …. Og lejlighed i Vandel i Billund 🙂
Den højest målte temperatur er vi lidt usikre på – omkring 45 grader i Death Valley. Vi havde det dog varmest i New Orleans. Her var temperaruren små 40 grader, men med meget høj luftfugtighed. Det var svært at klare.
Den laveste temperatur var et par graders varme en nat i Bryce Canyon. Emilia frøs om natten ude i alkoven i autocamperen og måtte varmes op.
Det højeste punkt må have været 8300 fod eller 2530m i Bryce Canyon Det lavest punkt var 282 fod / 83m under havets overflade i Death Valley.
Karoline har burgerrekorden. Hun satte 30 stk. voksenstørrelse burgere til livs, skarpt forfulgt af Emilia ved 28 stk. Forældrene en smule færre.
Bedst og værst Det er vi allerede blevet spurgt om mange gange, og vi har ikke svaret. Karoline var vild med byerne San Francisco og Las Vegas, Emilia elskede nationalparkerne Yosemite og Zion, og for forældrene har turen været så fuld af fantastiske og meget forskelligartede indtryk, at vi ikke kan sætte dem i rangorden. Vi var vilde med sydstaterne, der er en helt speciel stemning, kultur og ro, som vi ikke kan sætte ord på. Vi var også meget glade for at møde de amerikanske vennefamilier i Atlanta. San Diego ramte vi i dårligt vejr, og er måske den destination vi skulle have brugt mindre tid på. Men det kunne lige så godt have været helt omvendt, og pigerne fik venner på campingpladserne der og havde en fantastisk tid trods vejret.
Det bedste hus vi boede i var bjerghytten i Great Smokey Mountains. Hold da op, den var god!
Jamn, hva’ kosted’ så? Selve turen kostede ca. 285.000kr, omtrentligt opdelt således – 24.000 til flybilletter inklusiv indenrigsflyvninger – 76.000kr til autocamper og billeje – 15.000kr til benzin – 78.000kr til ophold – campingpladser, hoteller og huse – 92.000kr til mad og oplevelse samt mindre anskaffelser
Vores USA rundrejses sidste destination inden hjemturen er storbyen Atlanta i staten Georgia, og her har vi været i 8 indholdsrige dage. Vi har mødtes med Helles veninder og familie fra tiden som udvekslingsstudent i slutningen af 1990’erne og besøgt nogle af de mest berømte turistattraktioner i byen samt været i national- og stateparks i området omkring byen. Her har været meget varmt, men vi har trodset heden og taget oplevelserne forberedt med masser vand og pauser. Vi har også haft nogle gevaldige udfordringerne med de steder, vi har valgt at bo i ugen, og det har kostet os en del kræfter og indsats på de forkerte tidspunkter af døgnet.
Atlanta er hjemstavn for Martin Luther King Junior, og der oprettet et stort mindecenter for ham i byen. Her er der store udstillinger om tiden med oprøret mod raceadskillelse i 1960’erne, og vi besøgte hans barndomshjem på en guidet rundtur. Man kan også se Ebenezer Baptist Church, hvor både MLK og hans far prædikede. Det hele ligger inden for kort gåafstand af hinanden. Martin Luther King og hans hustru er begravet få meter fra barndomshjemmet ved et stort monument sat i et bassin. Udstillingerne i centret var lærerige, ærlige og ind mellem for uhyggelige for børn. Der er ikke blevet ikke lagt fingre imellem og man bliver ikke skånet for de voldsomme billeder af, hvordan hvide, herunder Ku Klux Klan men bestemt også myndighederne, behandlede den afroamerikanske del af befolkningen. Udstillingen viser opstanden frem til drabet på Martin Luther King i 1968. Det er svært at forstå, at dette fortsatte helt op i 1960’erne. Centret drives af NPS. Det er gratis, meget veludført og pigerne fik minsandten endnu et Junior Ranger Program med badges.
Besøget var en rigtig god afslutning på vores tur omkring den afroamerikanske del af den amerikanske kultur. Vi har set meget fra slavetiden, borgerkrigen og nu også den nyere tids historie.
Herefter startede udfordringerne med logi. Det hus vi havde lejet var ikke i den bedste stand, da vi flyttede ind dagen før. Der skulle være 3 værelser i huset, men den ene ende af huset var ikke beboelig, da airconditioningen ikke rigtigt virkede. Der var lavet lappeløsninger med små airconditioning units sat direkte i vinduerne, som så var lappede med pap og tape. Det var ikke specielt betryggende ift. sikkerhed, og det virkede heller ikke. Da vi kom hjem til vores lejede hus efter turen i besøgscenteret, var airconditioningen i resten af huset gået i stykker, og huset var ubeboeligt. Det medførte, at vi endte på gaden kl. 20 i Atlanta og måtte afsted efter et hotelværelse med det samme. Vi var godt og grundigt sure over, at den slags boliger i så ringe stand bliver lejet ud, for udlejeren var tydeligvis klar over, at det ikke var for godt. Vi fik alle vores penge tilbage med det samme. Det stillede os i en træls situation, men det lykkedes at finde et egentligt ret ok hotel samme aften. Her holdte den ene nabo så fest den ene nat, og den anden nabo råbte og skændtes af lungers fulde kraft den følgende nat. Suk, det blev ikke til meget søvn.
Dagen efter mødtes vi med Helles veninde Kimberly, hendes mand Randy og deres to piger i Kennesaw, som er en forstad til Atlanta, og hvor de bor. Vi blev budt indenfor af den meget gæstfri familie, og snakken gik med det samme derudaf. Kimberly havde tydeligvis glædet sig meget til, at vi kom, og det var med det samme rigtigt rart. Vi blev vist rundt i huset, inden vi tog en lunch i bedste amerikanske stil – dvs. på restaurant – hvorefter vi kørte til byen Canton, hvor Helle boede som udvekslingsstudent i 1996-97. Vi så huset, som Helle boede i og fik en rundtur på Cherokee High School. Der er normalt ikke adgang for offentligheden på skolerne grundet USA’s sikkerhedsmæssige udfordringer, men Kimberly er typen, der får ting til at lykkes. Et kort øjeblik efter ankomst blev vi vist rundt på hele skolen af en venlig medarbejder. Det var sjovt at gense for Helle og meget spændende for Torben og pigerne at se en amerikansk High School.
Dagen efter brugte pigerne en formiddag i poolen på hotellet mens forældrene brugte tiden på at finde et sted at bo på internettet. Vi fandt en lejlighed i centrum af byen og tog derefter på besøg på Atlantas berømte Coca Cola Museum. Coca Cola kommer fra Atlanta, og centreret har interaktiv underholdning som viser Coca Colas historie. Derudover er der smagsprøver på alle selskabets læskedrikke, og vi fik vist nok sukker den dag 🙂
Det virkede også lidt som ét stort reklamecenter for Coca Cola, som man betaler for at se, men vi havde det nu rigtigt sjovt.
Den aften viste “kreditkort-spøgelset” sig desværre igen. Vi har et par gange været udfordret af, at amerikanske og europæiske kreditkortsikkerhedssystemer ikke kan arbejde sammen. Det betyder, at der er enkelte hjemmesider, hvor vores europæiske kort ikke fungerer. Det bookede og allerede betalte lejlighedsophold midt i Atlanta måtte desværre aflyses, da vores kreditkort ikke kunne accepteres til reservation af et lille depositum til den lejlighed, vi skulle bo i. Vi havde udlejeren i telefonen i 4 timer den aften, men måtte give op kl. 01.30 og indse, at vi igen ikke havde noget at bo i dagen efter. Der måtte findes noget andet. Det er utroligt frustrerende og har kostet os meget frustration og usikkerhed. Til gengæld grinte de lidt af os i receptionen på hotellet, da vi dagen efter igen måtte forlænge hotelopholdet. Til sidst endte vi dog i et meget flot hus i Kennesaw uden for Atlanta, hvor vi havde en underetage. Det var superflot, dejligt og velfungerende, og forældrene kunne sidde ude om aftenen i hængekøjer og fordøje oplevelserne. Så det endte rigtigt godt. Det blev vores sidste bolig i USA.
Men vi var langt fra færdige med oplevelser! Forlystelsesparken Six Flags stod på programmet dagen efter Coca Cola museet og her mødte Kimberly og hendes piger os igen og brugte dagen sammen med os. Og rutsjebanerne i USA er altså noget vildere end i Danmark – hold da op vi havde det sjovt. Goliath var den vildeste, og det sortner lidt for øjnene når man ryger afsted.
Da vi skulle flytte fra hotellet inde i byen og til Kennesaw, som ligger en halv times kørsel derfra, tog vi endnu et smut forbi endnu en national park. Catahooche River National Park ligger umiddelbart nord for Atlanta, og forsyner Atlanta med drikkevand. Der er et besøgscenter, en umådeligt snakkesaglig Ranger, Junior Ranger Program og en dejlig vandrerute langs vandet og i skoven. Vi er ved at været afklimatiseret til varmen igen, og det er flot, at pigerne kan tage sådan en tur i den fugtige hede uden nogen form for beklagelser. De klør bare på, selvom sveden driver af os. Det er virkeligt fedt, og forældrene føler sig heldige over, at Karoline og Emilia bare går til stålet hver gang muligheden byder sig.
Den afgørende årsag til, at vi valgte USA som rejsedestination var, at forældrene i den familie, som Helle boede hos som udvekslingsstudent, er oppe i årene. Faren er gået bort, og moren Flora er på plejehjem. Vi aftalte derfor at mødes på plejehjemmet med Sherri, datteren som gik på High School med Helle. Her hilste vi på moren Flora. Vi brugte en god times tid i samvær med hende, og hun genkendte Helle lige med det samme. Det var et godt besøg, og en Flora kunne fortælle lidt om hvor meget kylling Helle åbenbart kunne sætte til livs i sine unge dage. Det var selvfølgeligt lidt vemodigt at sige farvel.
Derefter var det på restaurant med Sherris mand Chris og datter Kendall. Chris er S.W.A.T. betjent og hundefører og kunne fortælle en hulens masse røverhistorier. Vi havde det rigtig godt sammen, og endte hjemme i Sherri og Chris’s hus om aftenen, hvor vi fik Moonshine med hjem (hjemmelavet alkohol) og pigerne legede med deres hunde. Når vi taler med amerikanerne i private sammenhænge, lærer vi også meget om kulturen og dagligdagen i USA. Udfordringer med velfærd, kriminalitet osv., men også om arbejdsmarkedet og det almindelige liv. Alt i alt gode oplevelser med de meget gæstfri amerikanere.
Nord for Atlanta ligger Kennesaw Mountain, hvor et af de største slag ved borgerkrigen fandt sted i 1864. The Union Army (nordstaterne) sloges med The Confederates (sydstaterne) om den strategisk vigtige bjergtop. Det var et af de sidste slag med den traditionelle soldatermarch på række frem mod fjenden. Våbnene var blevet for effektive, og tabene for store. Ikke desto mindre lykkedes det the Union at fordrive sydstatssoldaterne efter en uges slag, men under enorme tab. I dag er det et historisk besøgscenter drevet af NPS. Der er endnu et meget fint besøgscenter, en fin vandrerute op af bjerget og et show med kanonaffyring.
Men ingen tur til USA uden baseball! Så vi købte billetter til aftenens kamp Atlanta Braves mod Milwakee Brewers og tog på stadion. Fantastisk stadion, vidunderlig udsigt og en helt vildt sjov oplevelse. The Braves vandt selvfølgelig, de ligger nummer 1.
Således oprandt vores sidste hele dag på turen til USA. Vi pakkede vores ting om formiddagen og sluttede af med et brag. Vi mødtes med Kimberly, Randy og børnene og tog til Stone Mountain, som ligger en halv times kørsel fra Atlanta. Her tog vi Kimberly og Randys børn med på vandreturen op og ned af bjerget, spiste på restaurant og tog til sidst til lysshow ved bjerget. Der var soulfestival i parken, så vi fik hørt lidt live-musik inden mørket faldt på og lysshowet gik i gang. Det er godt lavet, det lysshow. Det et lavet med lysende droner og laserlys tilsat musikmedley helt tilbage fra Motown op til nutidens musik. Temaet er afro-amerikansk. Det står lidt i kontrast til figurudskæringen i Stone Mountain, som viser tre sydstatsgeneraler fra borgerkrigen. USA’s kontraster er i det hele taget tydelige, og vi fik en fantastisk aften under stjernehimlen i samvær med Kimberlys familie.
Det var de sidste oplevelser inden hjemturen. Vi fik bilen afleveret i lufthavnen og måtte med flyveren hjem over Frankfurt. Det var lige pludseligt dét, men pigerne har glædet sig så meget til at se deres veninder og familie, at de næsten ikke kunne vente. Vi afslutter bloggen i næste indlæg med lidt info og facts om turen når vi har samlet alle indtryk.
Lidt stemningsbilleder
Vores rejseblog for turen i Europa i 2016 og USA i 2023