Las Vegas, Hoover Dam og Valley of Fire

Efter vores tur i Death Valley, har vi krydset statsgrænsen fra Californien til Nevada for at komme til Las Vegas, se Hoover Dam og Valley of Fire.

Vi startede ved Hoover Dam. Vi kørte direkte dertil fra Shoshone for at opleve den berømte dæmning en god eftermiddags tid.
Vi fik krøllet autocamperen ind på parkeringspladsen (som faktisk ligger i Arizona, Hoover Dam ligger lige ved statsgrænsen) og på rundtur inde i dæmningen. Det er et meget imponerende byggeri, som blev opført i starten af 1930’erne. Dæmningen leverer vand og strøm fra Colorado River til Nevada, Utah, Californien og sikkert en del mere. Det er et meget historisk byggeri fra tiden under The Great Depression og den fik da heller ikke for lidt med hornmusik og amerikansk patriotisme.
Vi kom på en lille rundtur ned at se turbinerummene og indtagene ved bunden af dæmningen. Det var meget spændende.

Hoover Dam – på den side, hvor vandet står højt. Vandet kan nå op til undersiden af de 4 vandindtagssøjler foran dæmningen, når der kommer meget smeltevand i de bagvedliggende bjerge. Det er dog ikke sket siden 1983.
Colorado River
Colorado River bag dæmningen
I bunden af Hoover Dam – et pænt stykke under jorden
På tur i Turbinerummet i dæmningen

Derefter gik turen til Las Vegas!
Det har været ventet med spænding, og vi fik da også en ordentlig omgang oplevelser med i kufferten derfra.
Vi boede på “The Strip” – hovedgaden i Las Vegas, hvor alle de berømte hoteller ligger. Vores lå lidt i den nordlige ende, men der var fine busforbindelser direkte ned i centrum.
Hotellet og kasionet hedder Circus Circus, og var et lidt ældre et af slagsen, men kæmpe stort. Kort opsummeret var der 2 gode senge, fint badeværelse, airconditioning og gratis, overvåget parkeringsplads til autocamperen. Så det var fint. Så må man lige se gennem fingre med, at 0,3l letmælk koster 28kr…
Det er i det hele taget ikke svært at komme af med penge i Las Vegas.

Hovedindgangen til vores hotel

Las Vegas ligger jo i Nevadas ørken, og der var stegende varmt om dagen, når der ikke lige kom en frelsende sky. Hotellet havde lidt poolområder og vandrutsjebaner, som pigerne kølede af i og fornøjede sig med.

Far og tøser på vandrutsjebane

Vi var i centrum 2 aftener og en hel dag, og fik set de meget imponerende hoteller – Bellagio med de smukke springvand og glasmosaikker, Mirage med Circ de Soleil, Luxor med pyramidebygningen, Eiffeltårnet, Ceacars Palace og en del mere.

Vulkanudbrudsshow på Mirage – set fra altanen på Dennys Diner hvor vi spiste god aftensmad.
Imponerende springvand foran Bellagio – springvandet danser til musik, fantastisk flot
Pigerne foran Eiffeltårnet
New York – endnu et Temahotel
Luxor – pigerne kunne ikke lade være med at kravle op på udsmykningen
Italiensk håndblæst glasmosaikloft på Bellagio – uvirkeligt flot lavet.
På besøg hos Harley Davidson i Las Vegas
Arkitektonisk perle på the Strip – det findes også her, midt i al galskaben

Og så blev der fejret et par mærkedage i Las Vegas.
De to rejsende forældre kunne den 22. maj fejrer, at de har været sammen i 25 år, og den 23. maj var det 14. bryllupsdag.

Og det blev fejret!
Vi købte billetter til et Circ de Soleil show på kasinohotellet Mirage. Showet hedder “Love” og er en Beatles opsætning med den originale Beatles musik tilsat dans og vild akrobatik på en 360 graders scene. Det var en helt vild oplevelse både visuelt og lydmæssigt, og kan dårligt nok beskrives. Musikken var utroligt godt gengivet og showet på scenen var sjovt, nogle gange skræmmende, imponerende og meget fantasifuldt på en gang.
Derefter tog vi på Hard Rock Cafe og fejrede med en ordentlig omgang burgere, inden dagen var brugt op.
Det var en fed dag!

Scenen efter endt show – der måtte ikke tages billeder under vejs, hvilket var dejligt.
Så er der mad og smil på læben!
Pigerne sætter uden problemer et helt voksenmåltid i amerikanerstørrelse til livs – hvis bare det er burgere og fritter! De gjorde det 2 aftener i træk – ret imponerende, faktisk. Godt de også bevæger sig en del!

Las Vegas efterlader mange og forskellige indtryk.
Her er nogle steder fantastisk smukt på hotellerne, og deres shows er enestående. Man kan opleve stort set alt her af mere eller mindre obskur eller tvivlsom karakter (både spil og prostitution, rygning og sanseløs druk er lovligt). Men her er også fantastiske og sjove ting, som burde opfylde enhver barndomsdrøm – man kan bare gå ned på gaden og leje en Ferrari, hvis det var det. Det er én stor legeplads for voksne, som en camphost dagen inden vi tog til Vegas udtrykte det.

Samtidigt ligger hjemløse i busskurene, bogstaveligt talt med hovedet på fortovsfliserne og tomme blik rettet ud i intetheden.
Alt er fabrikeret og kopieret et eller andet sted fra – måske lige med undtagelse af “Welcome to Las Vegas” skiltet.
Og man skal ikke tænke for længe over energiforbruget, der må være nødvendigt for at køle Nevadas ørken ned og oplyse den så eksorbitant.

Alligevel er det et dragende sted, og man får lyst til at komme tilbage. Det kunne da være fedt at komme ind på Colosseum og se en yndlingskunstner spille live!

Excaliber – sjovt, skørt, temmelig unødvendigt, stort.

To aftener og en hel dag var nu nok, så tilbage i autocamperen og ud i naturen med os. En times kørsel nordøst fra Las Vegas ligger Valley of Fire, som er en State Park. Det er et dalområde med iøjenfaldende smukke, røde klippeformationer og vi gik en god tur. Mest bemærkelsesværdigt var næsten kontrasten til Las Vegas – knusende stille, varmt, bjergtagende udsigter i naturen. Desværre fik vi undervurderet hvor meget der var at opleve, så må kørte derfra igen efter 3 timer, da vi havde booket en campingsplads yderligere 3 timer væk. Her ville vi ellers gerne være blevet lidt tid, og specielt have oplevet nattehimlen.

Besøgscenter i Valley of Fire
Ud på vandretur – så er vi på hjemmebane igen
Der klatres igen
6000 år gamle indskriptioner fra de første mennekser i området.
Den berømte elefantklippe.

Lige nu er vi i Virgin ved Zion National Park i Utah. Efter køreturen fra Las Vegas og Valley of Fire, tog vi en fridag ved poolen her i Virgin. Desværre har vi været ramt af sygdom, da først Karoline blev fik migræneanfald, Emilia kastede op og har været syg en hel nat og efterfølgende dag, og Helle til sidst måtte tage en dag i sengen med influenzalignende symptomer. Vi ved ikke om de er blevet smittet i poolen – der er der en risiko for – eller om det måske er ren udmattelse. Vi har haft for meget fart på, og sætter farten og ambitionsniveauet for mængden af oplevelser ned. Man kan ikke nå det hele herovre.
Helbreddet er ved at være på plads igen, og vi regner med at tage til Zion National Park i morgen sammen med horder af amerikanere. Det er Memorial Day på mandag, hvilket er en fridag, så alle campingpladser er fyldte og nationparkerne bliver godt besøgt.
Og vi glæder os!

Death Valley

Tak for kaffe, det var en varm omgang inde i dødens dal!

Inden vi tog vores tur i Death Valley, har vi været et par dage i Lone Pine, som ligger på østsiden af Sierra Nevada, umiddelbart vest for Death Valley. Der var et godt stykke vej op til Lone Pine, og det var vel reelt set noget af en omvej på vejen til Las Vegas, men vi er igen blevet overrasket over fantastisk natur, lokalhistorie og en masse rare mennesker (og golden retriever) på campingpladsen.

Boulder Creek campingplads
Vores lille hyggelige campingplads i Lone Pine.

Campingpladsen ligger umiddelbart et temmeligt gudsforladt sted op ad en Highway langs Sierra Nevada bjergene, men vi har haft det virkelig sjovt og godt.
I Lone Pine, den nærliggende by, og i Alabama Hills, den nærliggende State Park, er der fra 1919 frem til 1960’erne optaget et hav af westernfilm. Sceneriet er virkelig barsk her med Sierra Nevada bjergene i baggrunden og godt boulderlandskab i Alabama Hills. Så vi har været på vandring i Alabama Hills og derefter på Western Museum, hvor der var alt muligt sjovt westernfilm produktionerne gennem de seneste 100 år.

Pigerne ved Arch Trail i Alabama Hills. USAs højeste bjerg Mount Whitney ses i baggrunden
Alabama Hills, Sierra Nevada i bjerggrunden
Vandring i Alabama Hills
Landskab egnet til Western film
Det var stegende varmt, og vi blev lidt kogte. Vi fandt en lille grotte at søge skygge i, så der spiste vi frokosten.
Nedkøling med med is på bagkofangeren af autocamperen – nogle gange er det smart at have køleskabet med på tur!
På Western Museum i Lone Pine – det var nu ret sjovt (og så var der aircon!) Emilia satte sig på en stol og læste Jumbobog i stedet, det var helt fint.
Afkøling i campingpladsens pool
Klaverspil i campingpladsen fællesrum. Der var gratis kaffe og muffins hver morgen. Skønt.
Der var nu ret hyggeligt!
Vi snakkede med en masse hyggelige amerikanere. De henvender sig til os og så snakker man lystigt på campingpladserne. Et amerikansk par fra Utah havde en Golden Retriever med, og så var pigerne forelskede!
Aftensmad – laves inde i autocamperen, spises udenfor. Det er skønt!

Derefter kom turen til Death Valley. Kort fortalt er Death Valley en dal mellem to bjergkæder, hvor det ikke regner så tit, der er stinkende varmt og dalen er dækket med saltsøer. Vi havde overvejet at sove derinde en enkelt nat og satse på aircon’en i autocamperen, men det viste sig hurtigt urealistisk. Der er simpelthen ubarmhjertigt varmt, og det var der ingen grund til at forsøge sig med.
I stedet besøgte vi Visitor Center i Furnace Creek (meget sigende stednavn), tog op til en udkigspost med flot udsigt over dalen (Zabriskie Point) , gik en tur i sandklitterne og lavede sidste stop ved Badwater – det laveste punkt i dalen, som ligger 84m under havets overflade.

Lille tur ud i klitterne – det var meget varmt, så ind i autocamperens aircon med det samme igen
Vi var der vel kl 12 🙂
Varmt med varmt på – pigerne klarede det flot!
Death Valley – det sprudler ikke med liv
Saltsøer
Badwater Bassin i Death Valley er nok hovedattraktionen. Det er et meget specielt sted.
Der er faktisk en pyt vand i bunden af dalen, og der lever snegle og lidt andet deri. Vandet er ikke giftigt, bare meget saltet. Uegnet til at give trækdyr vand, deraf navnet fra settlernes tid – Badwater.
Godt humør trods heden
Stove Pipe Wells – der er ikke meget by i Death Valley, kun lidt små bebyggelser

Torben tog en 1½ times vandretur op i en dal, da pigerne trængte til en pause under autocamperens frelsende aircondition.
Av for den, kl 16 i Death Valley er nok ikke det rigtige tidspunkt at tage på sådan en udflugt, og der var da heller ikke mange andre, der fik den ide, men det gik alt sammen. Turen var flot.

Nu er vi taget ud af dalen igen, og bor i en lille flække, der hedder Shoshone. Her er vældigt fint, med swimmingpool opvarmet af naturlige kilder og hyggelige amerikanere.
Vi forsøger at få kølet autocamperen ned, for den er blevet brandvarm fra yderst til inderst efter dagen i Death Valley. Men den har klaret turen op og ned af bjerge i heden helt uden at give tegn på ophedning – ret imponerende, faktisk.
I morgen er det over mod Hoover Dam ved Las Vegas!

Emilia har lavet vafler til morgenmad i Shoshone – mums!
Blomster i Alabama Hills – der er masser af liv, selvom landskabet er barsk

Yosemite og Kings Canyon

Den lille rejsende familie er rejst fra Napa nord for San Francisco og indad i landet til Sierra Nevada bjergkæden, hvor nationalparkerne Yosemite, Kings Canyon og Sequoia ligger. Vi har været 2½ dage i Yosemite og en enkelt eftermiddag i Kings Canyon.
Yosemite er et meget stort område med både højt beliggende bjergområder og dale. Det har været en hård vinter med meget sne i USA, og derfor er de øvre dele af nationalparken stadig lukket pga. snemængderne. Så vi har været 2½ dag i Yosemite Valley, som er en dal i bjergkæden, omkranset af lodrette bjergsider. Inde i dalen er der Pine Trees – nåletræsskov og en masse dyreliv, en hulens masse smeltevand og turister.
Da der har været så meget sne i bjergene, som er ved at smelte, har vi været så heldige at opleve vandfaldene i dalen i deres Prime Time.

Yosemite Fall
Udløb fra bjergene ved Vernall Fall

Naturkræfter ved vandfaldene er meget voldsomme. Støjen fra vandet er øredøvende, og strømmene er så stærke, at man bestemt skal holde sig fra at stikke fødderne i.
Vi har taget 2 større treks / vandreruter op af bjergsiderne inde i Yosemite Valley. Et til Yosemite Falls og et til Vernal Fall samt et tilhørende udkigspunkt Clarks Point. Der er flere hundrede meters stigning på hver tur – 6-700m stigning på hver, som man selvfølgelig skal ned ad igen. Stierne er i bjergområde, og nogle steder meget svært fremkommelige. Ind i mellem må man over vandløb, andre steder bliver man våd af vandfaldene. Det har været varmt, ca 27 grader, og bagende sol, så det har selvfølgelig været meget energikrævende for alle. Men pigerne klarer til utroligt godt, og har vist sig at være noget sejere end man kan forvente til at klare de mange timers strabadser hver dag. Faktisk har forældrene nogle gange lidt svært ved at følge med.
Belønningen for anstrengelserne er magesløse udsigter og oplevelser i den vilde natur.

Dalen i Yosemite Valley og toppen Half Dome til venstre
Vernall Fall set fra Clarks Point. De små prikker lige til højre for vandfaldet er de besøgende
Ved bunden af Yosemite Fall er der nærmest regnvejr – dejligt kølende i varmen.
Vandring op ad bjergsiderne i kuperet terræn
…Op ad pladdervåde vandrestier…
…Gennem sneen…
…Drikke vand og køle af ved små vandfald på stierne…
… Videre op af bjergsiderne…
… Op til udspringet af vandfaldet – her Vernall Fall, hvor man bogstavligt talt står under 1m fra de voldsomme vandmasser.
Lille video lige nedenfor Vernall Fall
En udsigt fra vandreruten op mod Yosemite Fall. Alle ruter starter fra bunden af dalen.
Mirror Lake, hvor skov og bjerge genspejles i søen. Meget smukt, men det var en flad vandrerute, og det var jo for kedeligt, synes pigerne 🙂 Så afsted med familien op af bjergsiderne i stedet umiddelbart efter! Det kan ikke være anderledes.
Der spejdes i kikkerter efter klatrere på El Capitan – klatrerne bruger op til 7 dage på at komme helt op, så de sover på bjergsiden.
Morgenmad i Yosemite inden det går løs med vandring. Parkeringspladserne til autocampere er sparsomme, så man skal tidligt afsted.

Ved Yosemite boede vi i Indian Flats, ca. 20 miles fra Yosemite Valley. Vi var heldige at få plads så tæt på, og køreturen det sidste stykke vej ind var flot.

Der køres langsomt når autocamperen skal igennem.
Morgenmad på Indian Flat Campingsplads
Campingpladsen Indian Flats, ca. 20 miles fra Yosemite Valley. Man bor i naturen, men der var en pool til pigernes store glæde.
Aftensvømning i Indian Flats
Endnu en – humøret er meget højt når udfordringerne er store!

Efter Yosemite drog vi sydpå til Lake Bass og overnattede på ret simpel campingplads i Sierra Nevada State Forrest. Der var bælgravende mørkt, fuld af myg. Den meget venlige og snakkesalige camphost gjorde os opmærksom på at have lygter med, hvis vi skulle ned til toilettet efter mørkets frembrud. Dette for at skræmme bjørne og coyotes væk… Vi sov der kun en nat, men naturen var fantastisk.

Camping laaangt ude i skoven. Ingen strøm, vand eller afløb, men det gik fint.

Derefter tog vi til Kings Canyon. Her kan man besøge verdens største træer, Sequoiaer. Vi brugte en god eftermiddag i skovene, og fik verdens tredjestørste træ General Grant at se. Vi synes nu, at træerne var lige store alle sammen, og store det er de! Hold da op…
Kings Canyon var stort set lukket, og det samme med Sequoia National Park. Der ligger stadig alt for meget sne til, at der kan sendes turister derind.

Et af Sequoia træerne i Kings Canyon.
Træerne er op til 80m høje, og det er svært at forstå og tage ordentlige billeder af. De er simpelthen enorme.
Store træer – store grankogler!
Sneboldkamp ved besøgscentret i Kings Canyon – far mod piger!

Nationalparkerne administreres af Park Rangers. Der er et Junior Park Ranger program, som børn kan deltage i, og begge piger er blevet Junior Park Rangers i både Yosemite og Kings Canyon.
Programmet går ud på at lære børn om livet og naturen i nationparkerne, og til sidst blive indsværget som Junior Ranger med badge og det hele – efter udfyldt opgavehæfte!

Repeat after me, sagde rangeren. Pigerne blev sværget ind efter gennemgang af udfyldte opgavehæfter.

Oplevelserne i Yosemite og Kings Canyon var helt utrolige og overvældende. Det er bestemt steder, vi gerne ville bruge mere tid i, men vi er taget videre, da der er rigtig meget mere på programmet.
Lige nu er vi i Bakersfield, længere mod syd, hvor vi har taget en slap-af-dag med pool, kæmpeburgere og airconditioning 🙂 (her er 35 grader varmt)
I morgen er det afsted mod Death Valley og flere eventyr længere inde i landet!

Vi kører meget grundet afstandene, men udsigten gennem forruden er også god – specielt i Sierra Nevada
Karoline slapper af i autocamperen mens der køres. Der høres musik og lydbøger.
Burgere i Bakersfield
Campingspladsen i Bakersfield. Det er by-camping. Man har “full hook-up”, hvilket vil sige tilslutning af vand, el og afløb. Her er helt vandret på holdepladsen (hvilket er noget gevaldigt bøvl, hvis der ikke er), restaurant og pool. Dejligt afslappende og meget anderledes end camping i skovene og nationalparkerne.

Lidt forskellige stemningsbilleder nedenfor.

Stolte Junior Park Rangers
Pause under køretur – skovbrandene har taget hårdt fat flere steder i Californien
Stemningsbillede fra Vernall Fall – vandfaldet i baggrunden.
Emilia ved Mirror Lake – står med bark fra et væltet kæmpetræ
Alle store sten / boulders skal bestiges!
På vandring
Spisepause på vej opad – hjemmelavede sandwich, frugt og müslibarer
Man bliver godt våd ved vandfaldene – her ved bunden af Yosemite Falls
Nogle af træerne har nærmest 2 stammer – meget specielt, sjovt at lege i.
Klatre klatre…
En stille stund ved Vernall Fall.
Engelsk lektier i autocamperen – man bliver ikke Junior Ranger uden indsats!

“At lave en Harbo”

Eller bare “Typisk Harbo” – dækker over de dage hvor vi tænker, at det der bette bjerg, den der lille nusselige bro, en bette smuttur i skoven, en lille Taco Bell parkering i kolossen (dvs. autocamperen) det kan vi da lige hurtigt klare.
Timer senere uden mad og drikke er blodsukkeret helt i bund, autocamperen er endt nede af en eller anden blind vej, og den er sgutte nem at 3-punkts vende, der var lige en hel del længere end vi regnede med på vandreturen og en 3km tur var faktisk 10km osv.
Vi øver os på at blive bare lidt bedre 🙂

Men vi klarer det!

Glade forældre – det har været en ret vild tur indtil videre, og vi er jo nærmest kun lige startet.

Napa

Vi har hentet vores autocamper, som er vores hjem den næste 1½ måneds tid. Den første strækning er gået til Napa, lige nord for San Francisco. Vi har vandret en lang tur i bjergområdet i går og taget til byen og handlet ind i dag. Derefter en længere køretur i bjergene i autocamperen – det var så sidste gang vi har gjort det 😉 og ind til Napa by her til aften og spise på Oxbow Public Foodmarket.

Vi har brugt meget tid på forberedelser af autocamperturen med mange indkøb. De kender os også snart ved fornavn i Wallmart.

Nu har vi også alt, og triller til Yosemite nationalpark i morgen.
Lidt stemningsbilleder fra vandretur, køretur og foodmarket. Vejret har været virkelig dejligt de seneste dage – sol, køligt om natten, lidt over 20 grader om natten. Perfekt til den lille eventyrlystne familie!

Autocamperen. Den er meget lækker indeni, meget stor at køre med.
Vandretur i godt vejr
Landevej i Napa Valley
Vinranker i Napa
Oxbow Food Market
Oxbow Food Market I Napa

San Francisco

Så kom vi ordentligt i gang med vores 3 måneders rejse til USA. Vi måtte op kl. 03.45 og afsted fra vores hotelværelse i Vandel for at nå til Billund Lufthavn i god tid inden afgang kl. 6.20. Der var lidt tjek-in udfordringer, som gav lidt koldsved allerede inden vi var afsted, men problemerne blev løst og vi kom fint afsted.
Afsted fra Billund til Frankfurt, derefter Frankfurt til San Francisco i en 11 timers flyvetur. Den var lidt hård. Forbi immigrationen til USA, med en Uber / taxa ind til byen og blive installeret på hotel. Kl 18.30 gik lyset ud på hele familien – men der var klokken jo også 03.30 dansk tid.

Det var rejsen herover. Siden har der været fuld fart på oplevelserne i SF, og byen er helt fantastisk. Vi starter morgenerne med hjemmefra-bragt havregryn på hotelværelset ved vinduet med udsigt til Golden Gate Bridge. Derefter er det ud i byen og opleve det hele.

Udsigten fra hotelværelset om morgenen til solbeskinnet Golden Gate Bridge

Vi har boet på Lombard Street, ikke langt fra den nordlige ende af SF. Her er et meget fint lokalområde med masser af små restauranter ud til gaden. Der er også legepladser, og der ligger en stor skole et stenkast herfra. Pier 39, som er et meget berømt og turistet område, ligger ikke langt herfra. Vi kan enten gå derind, eller tage bussen, hvilket er meget nemt.

Vi har spist ude 2 gange om dagen, da indkøb i selve byen har vist sig praktisk umuligt. Priserne i supermarkederne er astronomiske, til gengæld er maden i alle de små take away restauranter virkelig god! Bemærkelsesværdigt nok har vi ikke set en eneste McDonalds, KFC, Burger King eller tilsvarende. De er simpelthen ikke ret meget i byen.

Vi har set Lombard Streets berømte snoede, stejle vej i SF. Der er meget kuperet her i SF, og da amerikanerne jo skal kunne køre i bil til alt, er vejene indrettet efter forholdene. Lombard Street er rigtig flot.

Her er også de berømte sporvogne, som vi har været på tur med. Vi troede, at det var en rundtur – det var det så ikke, det var en envejsbillet til den anden ende af banen, og så strandede vi der med meget sultne børn og voksne. Typisk eksempel på planlægning af forældrene, men China Town var ikke langt væk, så vi gik derop og spiste kinesisk til “frokost” (kl 15.30, alle fuldstændigt sukkerkolde…)


Fishermans Warf er et berømt og lidt turistet havneområde i nordenden af byen. Der er hyggeligt med mange små og store restauranter. I forbindelse hertil ligger Pier 39 og her ligger søløverne og daser på flydende pontoner. De har overtaget en lille del af havneområdet, og da reglerne i Californien er indrettet sådan, at dyrelivet har “første-ret”, er den lille del af havneområdet ikke længere tilladt at lægge til ved med båd. Søløverne er meget fine, dovne, tykke og i øvrigt helt ligeglade med tilskuerne.


Vi har også været på vandretur over Golden Gate Bridge. Den er virkelig flot, og det har været en stor oplevelse af se og være på den.
Vandreturen over broen var ret lang. Vi vandrede til en by på den anden side, Sausalito. Herfra sejlede vi hjem til San Francisco Pier 39 – og gik hjem derfra… Vi får i det hele taget gået utroligt meget hver dag, men pigerne klarer det til UG. Vi sover godt om natten!
Golden Gate er på alle måder et besøg værd, trods trafikstøj og blæst! Sikke et varetegn for byen.

Ude i bugten ligger Alcatraz, det berømte og berygtede fængsel. Vi havde en dagsudflugt dertil, og er glade for, at vi ikke bor på hotel dér. Det er meget kummerlige forhold, men den arrangerede rundtur derude med audiotur gennem fængselsgangene var rigtig god. Pigerne syntes, at det var meget spændende og også en smule uhyggeligt. Hotellet lukkede dog i 1963 efter Frank Morris’s berømte flugt.

Derudover har vi været på besøg i Golden Gate Park, som er en større bypark, hvor pigerne gav den gas på legepladsen, og forældrene slappede lidt af. Vi har også nået et udsigtstårnet Coit midt i byen, set en del pladser og den slags. Vi har i det hele taget haft rigtig meget på programmet.
Vejret i byen har været svingende. Nogle morgener har det regnet, andre har solen stået fra skyfri himmel. 13-18 graders varme i dagtimerne, nogle dage noget blæsende.

Nu er vi taget fra San Francisco, har hentet en gigantisk autocamper og er kørt til Napa mod nord! Mere herom senere.
Nedenfor lidt stemningsbilleder fra San Francisco. Der vil vi gerne tilbage til!

Kinesisk pølsevogn – gå aldrig hen til sådan én, om man så er ved at omkomme af sult! Lesson learned.
Lombard Street
Fishermans Warf, berømt havneområde i den nordlige ende af byen
Coit Tower midt i byen med fantastisk udsigt over byen, Alcatraz, Golden Gate og Bay Bridge

Klar, parat…


Så er vi klar!
2 store rygsække, 2 Thuletasker og de almindelige dagligdagsrygsække – så er vi pakket sammen.
Vi er i Vandel ved Billund, og tager herfra kl. 04.00 i morgen (støn).
Kort om rejseplan:
Vi lander i San Francisco i morgen ved middagstid, lokal tid. Vi bliver i byen i 5 dage, og bor på hotel. Derefter er det 1½ måned i autocamper rundt i det vestlige USAs nationalparker, Las Vegas, Los Angeles og forhåbentligt også San Diego, hvis vi når det.
Derefter er det med en flyver fra San Francisco til New Orleans den 24. juni, hvor vi bor i en uges tid. Derfra har vi lejet bil og kører til atlanterhavskysten og ser Savannah og Charleston inden vi drejer tilbage ind i landet, tager lidt på nationalparktur igen og slutter af i Atlanta, Georgia, hvor vi flyver hjem fra den 31. juli.
Vi vil også se om vi kan besøge lidt af Helles venner og familie fra tiden som udvekslingsstudent i USA i 1996.
Det er planen, men det er ikke mange bindinger, så den kan sagtens ændre sig under vejs!