Vi har skiftet Sanur ud med Ubud, som er en by lidt længere oppe fra sydkysten og inde i landet. Indkvarteringen er et traditionelt indonesisk hus, hvor vi har et temmelig stort hovedhus med 2 soveværelser, køkken, kæmpe fællesområde og bad til rådighed. Det er virkeligt et flot byggeri, som ligger 3-4 km fra centrum.

Der ligger en masse restauranter i lokalområdet, og alt er inden for gåafstand. Undtagen selve Ubud, her skal man have hyret en taxa / Gojek for at komme ned.

Selve Ubud har overrasket os. Vi har hørt og læst mange steder, at Ubud er den kulturelle hovedstad på Bali, hvilket sikkert er rigtig nok, men den er helt utroligt turistet. Første aften vi tog til centrum for at se paladset, kunne vi bogstaveligt talt ikke være på fortovet for turister. Man bliver mødt af kæmpe skærme på torve og pladser og gaderne er spækket med moderne, vestlige butikker. Vi havde forventet at komme lidt mere ud til noget originalt balinesisk, men det har vi ikke fundet her. Her er dog nogle flotte, hinduistiske templer og paladser, som vi har nydt at besøge. Derudover Monkey Forest, som er et lille skovområde i den sydlige ende af byen, hvor aber bliver fodret og passet og lever frit. Igen en lidt turistet oplevelse, men ellers meget sjovt.

Vi valgte en af dagene at tage en vandretur fra Ubud centrum og op til en lille by ca. 3km nord for Ubud, som skulle være kendt for at vise det lidt mere landlige Bali, selvom det er i gåafstand fra centrum.

Efter 10 minutters gang var vi pludseligt helt ude af byen og ude mellem rismarker og skovområder. Det var en fantastisk flot og hyggelig tur på små stier, hvor man møder kunstnere og lokalbefolkning under vejs. Frokost spiste vi på en fantastisk god lokal japansk restaurant ude på landet, hvor man sidder på gulvet og nyder freden ude i naturen. Og som sædvanligt var maden forbløffende god og lavet ude i køkkenet på helt friske ingredienser. 140kr for 4 personer, og så var vi videre, retur til Ubud og scooterkaos.

Vi har haft lidt svært ved at få arrangeret ture ud til oplevelser, simpelthen fordi vi har svært ved at komme rundt uden at være helt afhængige af andres hjælp. Vi har ikke lejet bil selv, og scooterkørsel på egen scooter i byerne er ikke så fristende. Derfor kontaktede vi ejeren af det hus, vi bor i, og bad hende arrangere en tur rundt til forskellige interessante attraktioner med egen chauffør hele dagen. Det er tilsyneladende måden at gøre det på, og dagen efter besøgte vi en kaffeplantage, rismarkerne i UNESCO verdensarv området i Jatiluwih, verdensarvs templet i Taman Ayon, som er et vandpalads og et fint vandfald Tegenungan Waterfall.

Det blev en lang dag fuld af oplevelser. Afsted fra morgenstunden og vi var først hjemme efter mørkets frembrud. Heldigvis ligger de gode restauranter jo kun 50m fra vores hus, så det var fint.

Det samlede indtryk af Ubud og områderne deromkring er, at selve byen er tætpakket med turisme, men man skal ikke ret langt væk for at slippe væk fra horderne af turister, backpackere, hippier, gadesælgere, scootere og helt utolig meget kø i traffiken osv. Vi har på fornemmelsen, at vi kun fik kradset i overfladen af hvad byen har at byde på, og at vores indtryk af byen nok ikke helt yder den retfærdighed. Andre bliver her i månedsvis, mens vi er tilfredse med at drage videre mod nord til mindre turistede områder.

Lidt stemningsbilleder

Det er altså ikke alt, vi tager lige seriøst, og det bliver til et grineflip midt i de helligste templer engang i mellem, men vi er da ikke blevet smidt ud af landet endnu