Denne rejse starter lidt anderledes end de øvrige vi har været på, da Torben er rejst i forvejen for at starte sin Divemaster /dykkerlederuddannelse og komme så langt som muligt med den, inden resten af familien ankommer.
Ankomst er forløbet som planlagt til Bali og Torben er – helt efter planen – straks gået i gang med Divemaster uddannelsen. Uddannelsen er det første skridt ind i den professionelle del af rekreationel dykning, og kvalificerer til at planlægge, lede og gennemføre dykkerturer for andre certificerede dykkere, assistere i forbindelse med uddannelse af dykkere og indeholder selvfølgelig grundig uddannelse i sikkerhedsprocedurer i forbindelse med dykning. Det er en meget spændende og udviklende uddannelse.
Helle, Karoline og Emilia ankommer 18 dage senere, så det passer bedre med skolernes ferie. I mellemtiden står den på intensiv uddannelse under vandet i det dansk ejede dykkercenter Crystal Divers.
Turen herover var ok, uden at være mere end det. Det var meget svært for alle at tage afsked hjemmefra, og turen var selvfølgelig lang og med turbulens hen over Indien og havene i sydøstasien.
Men ankomst gik som det skulle, og så var det ellers i gang. Opstarten med velkomst og generelle anvisninger foregik på ankomstdagen, derefter en enkelt hviledag til at komme over sig over jetlaget, og så ellers i gang.
Fysiske prøver med 400 og 800 meter svømning på tid, træde vande i et kvarter med hænderne over vand de sidste minutter, bugsering af dykker på tid osv. – opstarten var benhård og ærligt talt noget hårdere end forventet – ferie var det i hvert fald ikke.
Indkvarteringen var i Divemasterhuset i Sanur, i den sydlige ende af Bali. Da ankomsten var lidt kaotisk, var det virkeligt rart at møde Sebastian, en anden dansk fyr i dykkercenteret, som har været utroligt hjælpsom med at få alle de praktiske ting til at fungere, og vise rundt til restauranter, barer, tøjvask osv. En uvurderlig hjælp. Tingene faldte lidt til ro, og de første indtryk af byen og Bali kunne indtages. Her er smukt ved kysten, og meget præget af turisme i byområderne.
Icon Bali ovenfor, som er et stort, moderne indkøbscenter i Sanur, ud med stranden.
Stranden i Sanur
Sanur er generelt set et meget udviklet byområde – efter sydøstasiatiske standarder, selvfølgelig, og her er alt fra indkøbscentre, restauranter, barer, hoteller, alskens småbutikker, massagekliniker osv. Byen er delt af den 4 sporede vej “The Bypass” og det mest turistede ligger mellem Bypass og stranden. Afstandene er små her i byen. Der er ca. 2 km fra den ene ende til den anden, men man kører oftest på scooter. Man lejer simpelthen en scooter med chauffør på en app -Gojek – og så bliver man fragtet gennem trafikken for 5-10 kr. Smart. Man skal dog lige kigge sig for inden man går over vejen, for scooterne suser rundt på alle sider – og til tider imod kørselsretningen. Det virker kaotisk, men det fungerer, når man vænner sig til det.
Strandpromenaden om aftenen. Helt forladt, og meget skønt sted at restituere efter lange dage.
Gaden i Sanur, hvor alle restauranter, barer osv. ligger. Det ligner ikke noget vi har derhjemme, men man vænner sig hurtigt til det, og her er alt, man behøver for at få en almindelig dagligdag til at fungere.
Vejret er generelt godt. Solen skinner, temperaturen er vel lidt over 30 grader uden at man bliver helt stegt. Det er sommertid, hvilket betyder tørvejr, men en enkelt dag var der dagsregn. Og det regnede helt vildt.
Dykkeruddannelsen er forløbet planmæssigt. Det har dog været en hel del hårdere end forventet på flere parametre. Dagene er meget lange – start kl 6.30 i dykkercentret, lange køreture og sejlture, 3 dyk om dagen, hjem til centret nogen gange først 18.30- 19.00 og starte rengøring af udstyr, så det hele er klar igen til dagen efter. Andre dage er det teori og øvelser i pool, hvilket selvfølgelig er lidt kortere dage, men øvelserne, som skal bestås efter pointsystem, er fysisk krævende.
Dykkene foregår oftes enten på nordsiden af øen, 3-4 timer væk afhængigt af trafik, eller øvre ved nogle af de nærvedliggende øer.
Man skal huske at nyde omgivelserne midt i travlheden.
Udmattede dykkere på Divemaster uddannelsen på vej hjem i bussen fra endnu en dagsrejse med dykning og indlæring.
Livet hernede er ungdomslivet (Det der, der skete inden man fik børn).
Der er et stort socialt netværk tilknyttet dykkercentret, og man mødes på kryds og tværs og møder en masse nye mennesker hele tiden. Gerne over en øl.
Om fredagen er der “Free Flow” på Casablanca, en af de lokale barer. Her er billig – og nogle gange gratis øl – i en times tid.
Her mødes alle, og så får den fuld gas et par timer.
Kl. 22.30 fiser gassen af ballonen, alle er udmattede og de fleste trisser hjem i seng. Det er vældig sjovt, men det tossede, til tider noget ansvarsløse ungdomsliv, er faren nok blevet for gammel til. Det kastede dog nogle gevaldige fester og gode grin af sig, og så tager man den oplevelse med.
På et tidspunkt blev det dog for meget med det simple liv i Divemasterhuset, hvor forholdene kunnes ønskes en smule mere hygiejniske og mindre støjende.
En sen aften, på vej hjem fra 2 dages dykning på nordsiden af Bali, flød bægeret over. Helle blev sat på opgaven at finde nyt logi med det samme, og Divemasterhuset blev skiftet ud med et roligt guesthouse.
Det var den rigtige beslutning, selvom det blev meget sent, den dag/nat.
Der er også tydelig forskel på indoneserne og europæerne, som er tilknyttet centret. Europæerne lever “det frie liv”, med hvad det nu fører med sig.
Indoneserne er meget professionelle, dygtige og tålmodige, og ynglingsinstruktøren er Hegi, en 26 årig gut fra Sumatra med fantastisk humør, stor tålmodighed og fuld af gode historier. Hegi har været instruktør på uddannelsens 5 specialefag; Vragdyk, strømdyk, dybdedyk, dykning med beriget luft og Peak Performance Boyancy – optimering af dykkerteknik og luft/gasforbrug.
Hegi har været et fast ankerpunkt, når tingene er begyndt at blive på grænsen til svært overkommelige grundet det pressede uddannelsesforløb og den generelle udmattelse.
Tingene bliver – på indonesisk vis – taget med stoisk ro, man øver sig indtil man har opnået indlæringsmålet.
Fantastisk indsats af den unge mand.
Overordnet har de forløbne 2,5 uge været meget travle, helt udmattende, yderst lærerige, vildt frustrerende og samtidigt fantastisk sjove til tider.
Der er blevet knyttet mange gode venskaber.
Savnet af familien har fyldt, men heldigvis har vi været i daglig kontakt over Whats App, hvor vi har snakket over video.
Til sidst lidt stemningsbilleder
Morgenmad i solopgangen i Tulamben på nordsiden af øen. Fantastisk.
