Great Smokey Mountains

Vi er tilbage i USA’s nationalparker og har besøgt Great Smokey Mountains i North Carolina. Nationalparken er et meget stort bjerg- og skovområde nord for storbyen Atlanta, og er USA’s mest besøgte nationalpark.
Vi har boet i en fantastisk skøn bjerghytte med udsigt over bjergene, og har nydt det lidt mere tempererede klima i højderne efter turen i varmen langs østkysten. Vi har slappet af, gået en del ture i skovene og i bjergene og nydt det i fulde drag.

Vores bjerghytte i Great Smokey Mountains – fantastisk hytte og utrolig udsigt.

Inden vi nåede så langt skulle vi dog lige dertil fra Charleston, og på vejen fra Charleston til Great Smokey Mountains ville vi lægge vejen forbi Congaree National Park. Desværre blev bilen ramt af en større sten på motorvejen, som knuste forruden på vores dejlige GMC Yukon, og vi blev derfor nødt til at køre forbi AVIS biludlejning og få bilen byttet med det samme.
Det betød, at besøget i Congaree Park blev noget forkortet, men vi fik dog gået lidt i på boardwalken i parken. Congaree National Park er en skov i sumpen, og derfor går man på Boardwalks. Der er varmt, fugtigt, og helt utroligt mange insekter – måske ikke stedet vi ville have tilbragt halve eller hele dage uanset. Men det var fint med den lille tur vi fik, og pigerne gennemførte minsandten også et Junior Ranger Program her, og fik et badge tilføjet til samlingen.

Pigerne på boardwalk i Congaree National Park.
Sump og myggerede – det var et specielt sted.

Vi fik bilen byttet til en Chevrolet Tahoe, som bortset fra navnet er fuldstændig magen til den anden vi havde, og kørte til North Carolina og ind i skovene til bjerghytten. Her blev vi med det samme betaget af udsigten fra vores altan, og den nød vi al tiden vi var der.

Udsigten fra vores altan, hvor vi kunne kigge på stjerner og lytte til dyrelivet om aftenen og natten, og bare nyde udsigten om dagen
Great Smokey Mountains har fået sit navn grundet skyerne, som driver ind mellem bjergene – deraf Smokey – og udsigten forandrer sig hele tiden.
Bjerghytten, som vi boede i. Vi kunne ikke ønske os mere.
Mor Helle har ønsket sig et tilsvarende udekøkken derhjemme i Tranbjerg. Ikke selve grillen, men udsigten.

Bjerghytten ligger inde i et lukket område, og firhjulstræk har været nødvendig for at komme frem og tilbage. Det er grusveje, og indkørslen var stejl. Det gik dog fint, og var faktisk lidt sjovt at køre frem og tilbage.
Ved indgangen til området var der en vagt, som krævede vores opmærksomhed hver gang vi kørte ud og ind.
Ponkey the Donkey blev aget, klappet og kysset af pigerne hver gang vi var forbi, og det var ret hyggeligt at kunne høre skryden i det fjerne fra vores altan når andre kom og gik. Sikke en vagt 😀

Ponkey the Donkey – måske det mest kyssede æsel i North Carolina. Pigerne gjorde i hvert fald deres for, at det skulle være sådan. Han var nu kær.
Og han nød opmærksomheden.

Ud over at nyde freden og udsigten i hytten har vi også været på ture i nationalparkens skove. Vi var mest i den sydlige del af Nationalparken, hvor der ikke var så mange turister, og gik nogle gode vandreruter hvor der ikke var ret mange andre.
Vi besøgte et Visitor Center, hvor pigerne deltog i endnu et Junior Ranger Program, og hvorfra vi tog lidt ture.

Visitor Center ved Cherokee i den sydlige del af nationalparken. Centrene ligger altid godt placeret, og er drevet af ildsjæle – rangere og pensionerede frivillige. Det er virkeligt godt, og NPS har i det hele taget været en rigtig god oplevelse her i USA.
Afsted på vandring
Målet for første dags lille vandretur var byen Cherokee, som er en hyggelig lille landsby med masser af craftshops – lædervarebutikker, hattebutikker, små caféer osv.
Vi blev heldigvis fanget af et regnvejr, så vi endte på en hyggelig kaffebar indtil regnen drev over. Tempoet var i det hele taget ikke ret højt i vores tid i The Smokeys.

Great Smokey Mountains ligger ikke i troperne, men er alligevel en regnskov. Vi havde en hel dag med kraftig regn, hvor vi ikke kunne meget andet end af spille spil og se film. Sidst på eftermiddagen tog vi dog en regnvejrstur i skoven alligevel.
Der er mange markerede vandreruter i nationalparken, og vi tog en lille del af Boogerman Trail. Til forskel fra de andre nationalparker, vi har set, er det tydeligt, at der skal en del mere udstyr til for at komme frem her. Der skal krydses floder og vandløb, vejret er fuldstændigt utilregneligt og ruterne er meget lange og ofte mudrede. Det gik nu fint med de småturer vi tog.

Indgangen til Boogerman trail i regnvejr.

I centrum af nationalparken og på statsgrænsen mellem Tennessee og North Carolina ligger det højeste punkt i parken. Her er der i 1959 opført et udsigtstårn, som man gratis kan komme op i, og få et 360 graders fuldt udsyn over hele nationalparken – forudsat, at der ikke er skyet, og det var der.
Det var selvfølgelig uheldigt, men vi fik at vide, at chancen for at ramme en dag med frit udsyn er mindre end for at se udsigtspunktet indhyllet i tåge. Det er en trist udvikling, for de udbredte skyer og tåger er forårsaget af forurening ved afbrænding af forsile brændstoffer i den omkringliggende industri, kulkraftværker og benzinos.
Siden opførelsestidspunktet i 1959 er dagene med frit udsyn om sommeren reduceret med 80% om grundet denne forurening.

Udstigten op til Clingmans Dome fra stien dertil – man kunne knapt nok se udsigtspunktet
Fra udsigtspunktet kunne man overhovedet ikke se noget – vi var der to gange i løbet af dagen, men med samme resultat.

Vi gik en vandrerute på ca. 10km i skovene omkring Clingman Dome, og ramte den berømte Appalachian trail på vejen. Vi gik vel ca. 1km af på den del af ruten, så nu mangler vi kun ca. 3.539km.
Ruten går fra fra staten Maine nord for New York og helt til Georgia, syd for Great Smokey Mountains og krydser 14 stater undervejs.

Pigerne lavede en aftale om, at Appalachian Trail skal gennemføres, når de bliver voksne!

Vi kørte en del i dagene i GSM. Parken er stor, og vi havde 3 kvarters kørsel bare ind til besøgscentret. Man støder på dyrevildt ude på vejen ind i mellem, og så må man bare stoppe op og vente til der er fri bane igen. Elge, kalkuner – og en enkelt gang en sortbjørn.

Elgene står helt ud til vejene, og er ligeglade med de besøgende turister. Denne måtte råbes op med et ordentligt MUUH! før den overhovedet reagerede og kiggede op.
De største vejer over 400kg, og er meget flotte.
Den lille fyr her stoppede trafikken op til Clingmans Dome
Det er en sortbjørneunge. Den var kær, men mor var nok ikke langt væk, og hun er ikke til at spøge med.
Sortbjørne er normalt bange for mennesker, og smutter når de bemærker os. Alligevel har der de sidste 100 år gennemsnitligt været ét dødsfald hvert andet år grundet mødet med sådan en fætter. De vejer op til 300 kg, og man skal holde sig langt fra dem. Bjørnene har været vores største bekymring under vandreture, men vi har ikke set nogen andet end denne – fra bilen.

Den sidste dag i Great Smokey Mountains tog vi ud og så vandfald.
Soco Falls og Mingus Fall er ikke så imponerende som dem, vi så i Yosemite, til gengæld kan man gå ind i dem. Vi besøgte også en del bebyggelser opført af settlerne i området for ca. 120 år siden.
Det var en nogle hyggelige dage, uden de store anstrengelser som i nationalparkerne i det vestlige USA.
Det var Great Smokey Mountains. Vi hyggede os gevaldigt i en fantastisk bjerghytte og med lidt ture ud i skoven. Det var ikke nær så vildt som f.eks. Yosemite eller Zion Nationalpark, men det passer os fint. Vi nød afslapningen.
I mellemtiden er vi taget til Atlanta, turens sidste stop.
Lidt stemningsbilleder fra Great Smokey Mountains.

Soco Falls
Soco Falls
Mingus Fall
Af med skoene og ud i vandet
Tøser på tur i Mingus Fall – med Junior Ranger Badges!
Bålhygge om aftenen ved bjerghytten
Vi var lige ovre grænsen til Tennessee inde i nationalparken.
New Found Gap Road er den scenerige vej gennem Great Smokey Mountains, hvor der er mange stop med udsigtspunkter under vejs.
Skov og lave bjerge så langt øjet rækker.
Udsigt ved aftentid fra vores hytte.
Settlerskole – midt ude i skoven
Tilbage på skolebænken med de to!
På vej til Andrews Bald, som er en lysning i området omkring Clingmans Dome
Andrews Bald
Junior Rangers – nu i klip-klappere!
Efter udflugter står den på mad i hytte. Det har været skønt!
Smores: Honningkiks, Nutella og ristet skumfidus – det er The American Way.
Appalachian trail – for de vandrelystne.

Amerikansk campingturisme – et tre-akslet motorhome, der trækker en pick-up truck med en golf cart på ladet… Den var nok ikke gået derhjemme. Amerikanerne går heller ingen steder – de kører. Vi kunne ikke afholde os fra at tage et billede – nogle gange er det altså bare skørt herovre.

2 tanker om “Great Smokey Mountains”

  1. Kære alle fire
    Så er turen ved at nå sin ende. Det har været SÅ spændene og hyggeligt at læse med, og så mange flotte billeder. Vi ses. Kram Mathilde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *