Vi har startet vores roadtrip fra New Orleans og er kørt i østlig retning over til Atlanterhavskysten i Georgia og South Carolina, hvorefter vi skal ind i landet igen.
Rejsen har den seneste uge forløbet langs kysten ved den mexicanske golf, og vi har besøgt staten Mississippi, kørt gennem Alabama, besøgt Florida og er nu i byen Savannah, Georgia.
Det har igen været begivenhedsrigt med rigtigt gode oplevelser, vi ikke havde forestillet os, at vi skulle få.
Vi afhentede en forudbestilt lejebil i New Orleans, forlod Louisiana, og gjorde holdt lige på den anden side af statsgrænsen til Mississippi.

Ved statsgrænsen lå et besøgscenter, hvor vi fik meget gode anbefalinger om seværdigheder i Mississippi. Vi blev forslået at kigge ind hos NASA, som har et besøgscenter lige ved grænsen mellem Louisiana og Mississippi.
Det kunne vi da ikke sidde overhørigt, og 10 minutter senere var vi hos NASA og se udstilling og rumraket!
Spændende udstilling, som omhandler NASAs aktiviteter i rummet, men også i verdenshavene.

Besøget hos NASA var et stop på vejen mod Biloxi, som var vores bestemmelsessted den første dag på vores Roadtrip. Biloxi er en lille by ved vandkanten mod den Mexicanske Golf i Mississippi, som nok er mest kendt for kasinoer, men også fine strande. Der var ingen strande i New Orleans, så vi trængte til en tur i vandet efter en meget varm uge i byen.
Vi nåede frem sidst på eftermiddagen, og tjekkede ind på et Best Western hotel, som lå i gåafstand til vandet. Hoteller er ikke vores foretrukne overnatningssteder, men nogle gange er det mere praktisk når det er til korte ophold.
Hotelreceptionisten nævnte, at vi kunne gå over på baseballstadionet lige ved siden af, og se resten af en lokal, semiprofessionel baseballkamp. Det gjorde vi så, og fandt ud af, at der var kamp igen dagen efter. Baseball kampe spilles i serier over flere dage, og dagen efter var det sidste kamp, som også er den mest populære.
Da denne kamp skulle spilles den 3. juli, altså dagen før Independence Day, ville der være fyrværkeri som afslutning efter kampen.
På vej over for at købe billetter næste formiddag, kom vi lidt på afveje (det sker ret ofte), og endte i det lokale holds kontor i stedet for billetlugen. Vi må have set forvirrede ud, for straks blev vi mødt af meget venlig mand fra personalet- Chris, som hjalp os på rette vej, og noterede sig, hvor vi skulle sidde henne.
Og så var der Baseball den 3. juli! Det blev skudt i gang med den Amerikanske Nationalsang, og der var en rigtig god stemning på det fyldte stadion.

Under kampen dukkede Chris pludselig op ved vores pladser og forærede os Biloxi kasketter, skjorter og baseballs. Han kom forbi flere gange i løbet af kampen for at sludre, og efter kampen blev vi inviteret ned på banen for lige at få en rundtur og en indføring i baseballbanens indretning og spillets finesser. Vi fik også hilst på greenkeeperen og andre af de tilknyttede til holdet.
Vi ved ikke rigtigt hvorfor vi fik så meget opmærksomhed, men det var en virkelig sjov og meget overraskende oplevelse.

Det lokale hold hedder Biloxi Shuckers. Det betyder noget i retning af Biloxi Østers-åbnerne.
De tabte desværre begge kampe, men det betød ikke så meget – stemningen var god alligevel.

Vi fik også besøgt stranden i Biloxi og den nærliggende by Ocean Springs. Strandene er flotte, og vandet er varmt. Desværre er vandet også brunt, forårsaget af Mississippiflodens og andre vandløbs udløb til den Mexicanske Golf. Vandet er rent, men ikke klart.

Den 4. juli var det så Independence Day – den amerikanske nationaldag. Vi ledte efter et paradeoptog, men kørte forgæves. I stedet fik vi fyrværkeri på stranden om aftenen. Det blev ikke styret fra officiel hånd, det var de civile amerikanere, som skød af. Ingen sikkerhedsbriller, masser af mennesker og krudt, børn der holdte romerlys i hænderne osv. Det virkede lidt vildt, men der skete ikke noget.

Samme aften holdte vi Torbens 45 års fødselsdag på Hard Rock Café i Biloxi, hvor vi fik – ja, burgere, selvfølgelig. Og drinks. Det var en rigtig god Hard Rock Café. De svinger i standard, dette var en af de bedste vi har set.

Videre til Pensacola. Staten Alabama kørte vi igennem på vejen, kun med et frokoststop og et besøg hos Avis biludlejning i en lufthavn.

I Pensacola boede vi i stueetagen af et lille hus midt i byen, 20 minutter fra Pensacola Beach.

Inden vi blev installeret i huset i Pensacola måtte vi have byttet bilen. I New Orleans udleverede de ikke den SUV vi havde bestilt, da de ikke havde den, og vi fik i stedet en van, og besked på, at vi bare kunne bytte den ved et andet AVIS kontor. Vi – specielt Torben – var godt sure over behandlingen, og vi kørte så til 3 forskellige AVIS kontorer på vejen inden vi fik udleveret det, vi havde bestilt. Og lidt til. Vi har fået en full size luksus SUV.

Vi tog til Pensacola for at opleve stranden på Pensacola Beach. Vores forventning var, at strandene i stor udstrækning ville være dækket af hotelkæder og charterturisme af typen, hvor lejede strandstolene står side om side.
Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet. Pensacola Beach er meget besøgt, men den er meget lang, og det lykkedes at finde god plads til både parkering og lejr på stranden. Sandet er kridhvidt, vandet turkisblåt, temperaturen perfekt i både vand og luft. Det er uden sammenligning den bedste strand vi har været på, og vi fik et par afslappende dage i hyggeligt selskab med snakkesaglige amerikanere.

Midt på dagen dukkede et større fly fra luftvåbnet pludseligt op og fløj i meget lav højde og i nogle lidt vilde manøvre hen over stranden – forfulgt af et jagerfly. Vi blev faktisk lidt bekymrede, for det så vildt ud, og alle de andre på stranden rejste sig og der blev meget stille.
Det viste sig dog hurtigt, at det var en opvisning.
I Pensacola har man “The Blue Angels”, som er en flyvebase tilhørende søværnet. De holder opvisning hvert år i weekenden efter Independence Day, og i løbet af eftermiddagen og dagen efter var der meget lavt flyvende jagerfly, større propelfly og opvisningsfly i opvisning hen over stranden.

Vi var i Pensacola i 2 dage, hvilket var for lidt. Stranden er så fantastisk og hyggelig, at man kan bruge sin sommerferie her. Det skriver vi os bag øret, og håber meget på at komme tilbage hertil en anden gang. Men der er langt fra New Orleans til Savannah, så vi fortsatte vores roadtrip. Vi smuttede fra Pensacola Beach sent om eftermiddagen og kørte 2-3 timer mod øst inden vi overnattede på et vaskeægte highway motel og fik aftensmad (altså burgere, forstås) på en traditionel diner. Afsted næste morgen mod næste stop på vejen, som var Jacksonville ved Atlanterhavskysten i Florida.
Her boede vi tæt på stranden på hotel, og kørte med det samme ned til vandet.
Her blev vi ikke skuffede. Atlanterhavskysten i Jacksonville er med brede, hvide sandstrande, dejligt varmt vand og i baglandet umiddelbart bagved er der spækket med caféer, restauranter og hyggelige små butikker.

Vi badede alt det vi kunne langs den Mexicanske Golf og i Jacksonville på vej mod Savannah. Langt de fleste steder, vi besøger, byder på så mange oplevelser, at vi sagtens kunne have brugt meget mere tid, end den vi havde til rådighed. Vi bliver gang på gang overrasket, og sydstaterne har indtil videre været meget indbydende og har givet os lyst til mere.

Lidt flere stemningsbilleder fra turen østover fra New Orleans til Jacksonville