Vi har taget turen op ad Stillehavskysten fra Los Angeles og tilbage til udgangspunktet i San Francisco, hvor autocamperen skal afleveres tilbage efter 1½ måneds rundrejse i det vestlige USA.
Det har været begivenhedsrigt den seneste uge, hvor vi har set Los Angeles, Santa Barbara, Solvang og Monterey – alt sammen på kysten mellem Los Angeles og San Francisco.
Los Angeles
Den generelle konsensus på diverse rejsefora og hos autocamper-rejsende er, at Los Angeles ikke er et sted, der skal prioriteres højt af flere forskellige årsager.
Så vi tog til Los Angeles uden de store forventninger, og have kun planlagt en enkelt dag i byen, inden turen skulle gå videre nordpå.
Vi blev derfor noget overraskede – Los Angeles har taget os med storm! Sikke en fantastisk by fuld af alt fra Hollywood glamour, imponerende shoppinggader, overdådige Beverly Hills og til små hyggelige café miljøer, bjerge i baglandet med masser af vandreruter og fantastiske strande.
Så vi blev lige en dag ekstra 😉
Vi boede på en campingplads i Northridge ca. 25 miles / 40km fra stranden. Det er stadig i Los Angeles, og byen er i det hele taget utrolig stor. Vi kunne ikke tage autocamperen ind til centrum, så vi var afsted med Uber (taxasystemet, hvor man kører med private, civile amerikanere i deres egen bil) frem og tilbage til byen og stranden. Det gik fint, og vi fik snakket en hel masse med mange forskellige mennesker på køreturene.
Første dag tog vi ind til Hollywood Boulevard, Walk of Fame – der hvor alle de kendte har en stjerne indgraveret i fortovet. Der gik vi selvfølgelig en lang tur og genkendte alle vores helte fra film og musikindustrien.
Walk of Fame er centreret omkring Hollywood Highland Mall som er et ret fint og hyggeligt shoppingområde og Chinese Theater, hvor stjernenes hånd- og fodaftryk er afsat i beton på pladsen foran biografen. Vi blev mødt af stor gæstfrihed og hjælp til at finde vej, selvom det er et travlt turistcentrum. Det var en god oplevelse.
Efter at have kigget på stjerner – altså dem i fortovet – tog vi en bustur rundt i Los Angeles for at få et overblik og indtryk af byen. Pigerne sad selvfølgelig forrest.
Dagen efter startede vi i en berømt guitarbutik i Los Angeles – Normans Rare Guitars. Det kunne været blevet et rigtigt dyrt besøg, men der blev ikke investeret i denne omgang. Det var alligevel et sjovt sted at få set.
Derefter var det afsted til stranden og Santa Monica Pier. Pier’en er en træmole ud i havet med restauranter og tivoli, som er godt besøgt. Stranden ved siden af er skøn, så der tog vi en bade-eftermiddag inden vi gik tilbage på land og spiste i det hyggelige område nede ved vandet.
Det var los Angeles. Vi så jo kun en lille del af byen, og her er meget at komme tilbage efter. Man skal dog nok prioritere at bo på hotel midt inde i byen, i stedet for transporten frem og tilbage til.
Vi bed mærke i, at priserne i los Angeles generelt er lavere og mere gennemskuelige end i San Diego. Derudover blev vi mødt af meget stor venlighed og imødekommenhed overalt, og vi blev i det hele taget i meget godt humor af at være i byen.
Så vi beklager, San Diego – men du er slået hjem i ludo!
Der fulgte en rejsedag efter vores visit i Los Angeles, og på denne besøgte vi Santa Barbara og Solvang.
Santa Barbara
Santa Barbara er en lille kystby i spansk kolonistil. Bystyret har sat begrænsninger på højden af byens bygninger, og de er alle sammen sydeuropæisk inspirerede. Byen står i kontrast til trængslen og trafikken i Los Angeles – her er roligt og fredeligt, og så fyldt med en masse små hyggelige restauranter og vinbarer. Meget som i Sydeuropa.
Der er også en Pier ud i havet her, men oplevelsen er en ganske anden end i Los Angeles. Her er ingen larmende musik, eller prædikanter fra diverse religioner med højrøstede budskaber – her er bare roligt og dejligt. Det er også et populært sted at bo, og det forstår vi godt.
Vejret i Santa Barbara var overskyet. De kalder vejret for “June Gloom”, som er en betegnelse for formiddagsskydække, som forsvinder om eftermiddagen. I år har solen desværre haft svært ved at komme igennem skyerne, og vi har oplevet en del overskyede dage langs kysten i Californien.
Solvang
Turen gik videre på køredagen, og vi trillede op igennem det første bjergpas fra kysten og ind til Solvang. Når man krydser det første bjergpas, kommer man fri af skyerne ude fra havet, og så er det pludseligt fuldstændigt skyfrit. Vi har oplevet temperaturforskelle fra 28 grader til 19 grader inden for en kort køretur afhængigt af, om man er “in the valley” lige bag de første småbjerge langs kysten eller ude ved selve kysten.
Så vejret var fantastisk i Solvang.
Solvang er den lille, men berømte dansker-koloni på vejen mellem Los Angeles og San Francisco. Vejnavnene og bagerbutikkerne har danske navne, opkaldt efter de danskere, der oprindeligt bosatte sig her for ca. 100 år siden. Byen minder lidt om den gamle by, bare på en lidt mere amerikansk-turistet måde.
Vi fik både kanelsnegl og æbleskiver, og gik en hyggelig tur.
En amerikansk kvinde overhørte Helle og Torbens samtale i en bagerbutik og var overrasket over at vi talte dansk. Vi forklarede, selvfølgelig meget pædagogisk, at vi skam kommer fra Danmark og bor der. Vi syntes dog selv, at det var temmelig åbenlyst, vores påklædning på dagen i betragtning. Derefter sagde Karoline og Emilia et eller andet til hinanden, hvorefter kvinden højlydt udbrød “WOW – the kids speak Danish too!” Suk. Hun lugtede også lidt af sprut…
Vi mødte dog til vores overraskelse ikke en eneste anden dansktalende i byen. Det er nok ikke sæson for danske turister endnu.
Den lange køredag blev afsluttet med en overnatning i naturen i Morro Bay cirka halvvejs mellem LA og San Francisco. Vi boede i skoven ved kysten, og fik en fantastisk solnedgang over Stillehavet med.
Monterey
Ååhr, Monterey. De skønne steder steder ligger på en perlesnor langs kysten, og Monterey er simpelthen enestående.
Her prioriterede vi to hele dage. En dag i byen og en dag på havet, hvor vi var på hvalsafari. Vi kunne ikke bo inde i byen med autocamperen, så vi boede 8 miles derfra, og tog bare autocamperen ind til byen, hvor der var fine parkeringspladser til “oversized vehicles”.
Vi endte derfor på Laguna Seca Raceway – en meget berømt racerbane, som åbenbart har en campingplads tilknyttet. Der boede vi så med udsigt over banen og de smukke bakker i Monterey og Salinas.
Monterey ligger på en halvø ud i Stillehavet. Der er et flot og meget besøgt havneområde og en hyggelig bymidte.
Der er et fantastisk dyreliv lige nede ved strandene og molerne. Vi så masser af søløver, sæler, pelikaner, havoddere og mange forskellige havfugle. Dyrelivet er lige for næsen, når man går en tur langs kysten eller molen. Man kan ikke lade være med at grine lidt af specielt søløverne, som tager livet meget roligt, mens de snorker på stenene i vandkanten.
Inde i byen er der bare hyggeligt. Masser af små butikker og cafemiljø, og så bliver man gratis kørt rundt af byens shuttle service. Man kan ikke rigtigt bede om mere.
Dagen efter var det afsted på 4 timers hvalsafari ud fra Monterey og ud i Stillehavet. Vi sejlede med en tidligere kystvagt-båd, som var meget sødygtig, og vi var så heldige at se 3 forskellige delfinarter og pukkelhvaler, pelikaner, albatrosser og en enkelt søløve til vands. Delfinerne svømmede langs båden sammen med os, sprang op af havet, og legede. Pukkelhvalerne så vi fra lidt større afstand – de er jo store.
Der var roligt på vandet inde ved Monterey, men længere ude på havet blev det lidt mere vildt, og Karoline fik desværre lidt søsyge. Hun klarede det dog i stiv arm, og fik en god tur ud af det alligevel.
Der var en havbiolog med på turen som guide, som kunne fortælle om alle dyrene. Det var spændende.
Vi så ca. 300 delfiner og 7-8 pukkelhvaler. Det var ret overvældende.
Det eneste malurt i bægeret i Monterey var, at Monterey Fairgrounds var lukket for offentligheden lige i den uge, vi besøgte. Inde bagved hegnet er ellers scenen for den skelsættende 1967 Monterey Popfestival, hvor Jimi Hendrix fik sit amerikanske gennembrud, da han brændte sin guitar på scenen og banede vejen for moderne rockmusik. Scenen er der stadig, og stedet hvor guitaren blev brændt, er i dag markeret med Jimi Hendrix’s signatur. Det ville faderen gerne have set. Det må blive næste gang.
Efter Monterey var det op og aflevere autocamperen i San Francisco. Vi havde en enkelt nat i Moss Landing, og en lidt uden for San Francisco i en nylig anlagt State Park Coyote Hills.
Derefter måtte vi af med autocamperen, og er nu indlogeret på lufthavnshotel og skal flyve i morgen til New Orleans.
Det markerer afslutningen på første del af vores USA rejse. Det har været vildt, det er gået stærkt, vi har fået utroligt mange indtryk, og set mere end vi havde troet. Mødt mange mennesker, spist rigtigt mange burgere :), set en masse campingpladser, storbyer, nationalparker og rigtig meget natur og dyreliv.
Vi har også set en hel masse landevej, der er brugt mange timer på motorveje, landeveje, bjergveje, grusveje osv.
Vi er faktisk lidt mættet af indtryk, men har et par rolige dage inden det går løs på østkysten og sydstaterne.
Det var både godt og skidt at aflevere autocamperen – Torben chauffør orker ikke mere kørsel i den. Det har været hårdt, simpelthen fordi den var så stor og skal håndteres med et øje på hver finger. Omvendt har det været virkelig bekvemt at have alt ved hånden hele tiden.
Vi kørte 3.277 miles i den, eller ca. 5.250km, boede på 21 forskellige campingpladser foruden hotel i San Francisco i starten og slutningen af turen samt i Las Vegas.
Lidt vemodigt, men som George Harrisson passende sang i hotellobbyens musikanlæg her til eftermiddag – All Things Must Pass.
Vi flyver til middag i morgen, og ankommer i New Orleans sent i morgen aften. Derefter har vi 8 dage i New Orleans i et lille hus, og vi ser frem til rigtig sydstats afslapning!