Vores tur i Pyrenæerne har fundet sin afslutning. Vi brugte ialt 6 dage på vandring på forskellige ruter rundt i landskabet i og omkring nationparken ved Boi. Karoline og Emilia var med på mindre ture på op til et par kilometer. Mor og far tog skiftevis på længere ture op til 5 timer ad gangen, mens pigerne restituerede derhjemme.

Vi er blevet meget imponeret over Pyrenæerne. Her er helt fantastisk smukt. Her er vandring i frodig skov og ved store vandfald og vandring i alpint bjerglandskab med sneklædte toppe her midt i juli.
Vandringen her er meget organiseret og ruterne er vel afmærkede.
Det har været en fantastisk oplevelse, meget forskellig fra det øvrige vi har set på turen.
Her vil vi meget gerne tilbage til. Pyrenæerne er et oplagt mål for enhver vandreinteresseret, og her er nemt at komme til fra Barcelona.



Pigerne har også haft det sjovt. Vi har brugt en del tid på legepladser, og i går tog de en tur på hesteryg. Sjældent har de da været så glade og stolte.


Lidt billeder fra vandreturen mellem Boi og Erill de Vall
Vi er kørt til San Sebastian. Vejen hertil var på sydsiden af Pyrenæerne og det var en ret flot tur. Her er lidt stemningsbilleder.


Vi bor nu i en lejlighed i San Sebastian. Vi har ikke planer om ret meget andet end badeferie og vejret skulle da også blive til lige præcis det 😉



























