I dag har været én af dem med de helt store oplevelser.
Vi er ved Monument Valley på grænsen mellem Arizona og Utah, og bor umiddelbart udenfor et større område, som tilhører Navajo indianerne. Selve området hedder Monument Valley, og er altså ikke en amerikansk nationalpark eller Statepark. Det tilhører Navajo folket, og er navajoernes geografiske centrum.
Området er også berømt for at danne kulisse til rigtigt mange westernfilm, Indiana Jones, Mission Impossible, og Forrest Gump – og sikkert en del mere.
Der er en masse spændende – og blodig – historie fra området, men i dag kan man altså komme på fredelige besøg.

Man kan få lov at køre en tur derind i egen bil på bumlet grusvej, hvor man kan køre en rundtur på 17 miles uden afstikkere. Alternativt kan man hyre en Navajo guide til at vise rundt i en pick up truck.
Vi gjorde det sidste, og det er vi glade for!
Vi blev hentet på campingpladsen her til morgen, og kørt de få miles ind i Valleyen, og fik lige lidt vind i håret – det var på et åbent lad, så vi var glade for det varme vejr!

Vi blev kørt rundt i en terrængående pick up truck. Det var ret sjovt, og man fik da også pulsen op når terrænet var kuperet. Vores guide var tydeligvis ret rutineret og fik os frem de mest uvejsomme steder.

Vores guide på turen var Navajo og hedder Larry Team. En ældre herre, meget hyggelig og grundig.
Vi startede med at se de områder, hvor John Ford og John Wayne optog de første westernfilm i området, og som senere er blevet brugt i alskens westernfilm siden.

Det var interessant nok, men det tog ikke lang tid før vores guide drejede af den almindelige turisttur og tog os med ind i baglandet hvor navajoerne stadig bor. Her er ikke adgang med mindre man er med navajo guide.
Her fortalte Larry os først om navajoernes historie. Både om levevis og om konflikter med os hvide mennesker gennem historien.
Vi fik også lov at besøge en navajokvinde i en hytte, hvor vi fik fortalt om dagligdagen blandt navajo. Hvordan man finder vand og laver mad i ørkenen, hvordan man laver tøj, “går i bad”, passer på børnene og om spirituelle traditioner.
Hytterne er runde. Man går ind, drejer til venstre og går med uret rundt for ikke at forstyrre ånderne, så det gjorde vi så.
Der er ingen moderne forsyninger ind i området. Ingen strøm, vand, afløb eller lignende.

Hytten ovenfor er en beboelseshytte. Der findes også rituelle hytter og renselseshytter.

Efter besøget hos kvinden i hytten, fortalte Larry os om Navajoerne skabelsesberetning, religion og verdensanskuelse. Det var overbevisende jordnært og med forbløffende ligheder til vores Kristendom.
Navajoerne tror på de 4 grundelementer, “Farther Sun” og “Mother Earth”, og at intet liv kan eksistere uden elementerne. De havde ikke noget skriftsprog før 1980erne, og derfor heller ingen pendant til f.eks. Biblen. Men som Larry forklarede, er naturen deres “Bibel”. Man kan jo mærke jorden, regnen, ilden, dyre- og planteliv, høre vinden, se solen osv.

Herefter blev vi kørt til nogle af navajoerne hellige områder i bjerg-egnene. Der blev blandt andet sunget for regn i en enorm kuppelagtig klippeformation, hvor akustikken var som i de store kristne kirker. Det var alt sammen meget imponerende og gjorde store indtryk.
I det hele taget var oplevelsen og fortællingerne meget oprigtige og Larry formidlede det utroligt godt. Det bar præg af, at det ikke var ammestuehistorier, men reel religion, som navajoerne lever efter, også i dag. I den korte tid, vi var på besøg, fik man indtryk af, at religionen og tilhørende ceremonier er kompleks og udspringer af den natur, de lever i.

Larry fortalte os, er der er 390.000 navajos tilbage forruden dem under 18 år, som ikke er optalte. Der er udfordringer med at få de yngre generationer til at lære navajo sproget, desværre. De taler engelsk. De ældre taler navajo som modersmål, heriblandt Larry.

Vi troede, at vi skulle på rundtur og se flot natur og klipper. Det kom vi bestemt også, men fortællingerne om indianernes liv og historie var så spændende, ærligt og godt formidlet, at turen til Monument Valley blev helt utrolig god. Der blev vi positivt overrasket.
Lidt stemningsbilleder fra rundturen nedenfor.

En pudsig historie var navajoernes reaktion på Covid19. Når en navajo generelt bliver syg, isoleres vedkommende i en svedhytte, som lukkes med brandvarme sten i indgangen og varme sten i midten. Der kastes vand på stenene, og den syge bliver så renset i 4 dage, hvor ingen må komme den syge nær. Efter 4 dage kommer vedkommende ud igen, og er renset. Hytten renses derefter med spirituelle urter m.m. for at jage onde ånder væk.
Navajoerne går med andre ord i selvisolation som den største selvfølge, og Covid19 havde derfor ikke rigtigt nogen indvirkning på deres tilværelse. De har endda egen medicin mod Covid19, frembragt af deres viden om planter.

Efter turen rundt i Monument Valley om formiddagen, havde vi lige en lille smuttur ud til et bestemt punkt på de amerikanske landeveje, som er blevet meget berømt fra en scene i filmen Forrest Gump. I scenen ser man Tom Hanks som Forrest Gump løbende ud af landevejen med klippeformationerne fra monument Valley i baggrunden. Det måtte vi simpelthen ud til.

Pigerne har gang i et større restaurant projekt for tiden, og forældrene har fået klippekort til deres Bowle-butik-hik. (Der er en eller anden historie med navnet…)
Hvor er det da skønt at få maden lavet og serveret i autocamperen!

Det var en fantastisk dag. Det var også det østligste punkt på vores tur i autocamperen. Vi startede jo i San Francisco og har siden arbejdet os “indad” i landet mod øst. Nu vender vi om, retter camperen mod Stillehavet igen. Næste punkt på programmet er intet mindre end Gran Canyon.