Vi er ved at pakke til vores store tur til USA om et par dage!
Bloggen bliver opdateret så snart vi har alt proppet i taskerne og er klar til at komme afsted.
Og vi glæder os!
Gallerier
Barcelona
Vi er stadig i Barcelona… 😉
Sikke en fantastisk by!
Vi tilbragte 8 dage i en villa ca. en time fra Barcelona som det første vi gjorde her i Spanien. Det var et treplanshus med masser af plads, gode faciliteter, og en hel masse legetøj da huset tilhører en børnefamilie.
Huset ligger på en bjergside i en lille by, L’ametlla, nordvest for Barcelona, og der var meget fredeligt. Pigerne badede i den store pool meget af tiden når de da ikke hoppede på trampolinen, og der var god tid til at hygge og afslapning. Det var en rar måde at starte i Spanien på – vi følte os faktisk helt hjemme i huset. vandring i nærområdet var også virkelig lækkert.
Vi var også et par dage inde i Barcelona og en enkelt dag på stranden nord for Barcelona.
I Barcelona var vi i akvariet en dag. Der var alt fra hajer til søpølser. Underlige fisk, pingviner, store bklæksprutter osv. Det var en sjov tur.
For enden af Ramblaen står mimerne, og dem var pigerne ret vilde med. Der blev smidt penge i kassen hos et par stykker af dem.
Ellers masser af is, kaffe, vand og chokoladecroissanter (Ja, sidstnævnte er vidst den nye svaghed), lidt lokale vandreture m.m.
Men helt færdige med Barcelona var vi altså ikke, så vi er flyttet ind til byen og bor mere centralt nu i en lejlighed hos Sergio og hans familie. Det er et rigtig lokalområde her i Barcelona, og vi nyder cafeerne, markederne og legepladserne.
Her er meget (!) varmt i dagstimerne, det er faktisk for varmt. Midt på dagen er vi nødsaget til at fortrække indendøre i airconditioning, og først tage turene sent på eftermiddagen og legepladserne om aftenen.
Dagstimerne kan da heldigvis også bruges på stranden de dage vi vælger det 🙂
Der er også blevet fejret en 38 års fødselsdag. Vi startede morgenen med flere croissanter på tagterrassen ( vi har vores helt egen fuldstændigt vidunderlige tagterrasse) og derefter ind på Hard Rock Cafe for enden af Ramblaen. Pigerne syntes at cafeen var meget spændende og de voksne nød den gode mad og fantastiske stemning.
Vi har også nået forbi Gaudis Park Güell, og den store park Cituadell nede ved zoologisk have nær stranden. Igen meget varmt, så jo hurtigere man finder til stranden jo bedre!
Ellers rejser vi videre i morgen, lørdag – vi tager op i Pyrenæerne i en nationalpark og bliver der en lille uges tid. Der skal vandres og vi glæder os til naturoplevelser i bjergene efter 12 dage i og ved Barcelona. Der skulle også være lidt køligere.
Derefter tager vi til San Sebastian på Spaniens nordkyst for at opleve atlanterhavskysten og den berømte by. Det bliver sidste længere ophold på denne tur, derefter begynder hjemrejsen.
Olbia på Sardinien
Den lille rejsende familie befinder sig på Sardinen. Her har vi været siden den 10. juni. Vi rejste herover efter Rom med en færge tidligt om morgenen. Turen var hård pga. manglende søvn og mange oplevelser, og Karoline blev syg. Det tog en dags tid at komme ovenpå igen, og så var alt godt. Heldigvis har vi sat tempoet ned siden.
Vi har boet fra den 10. til den 20. juni i oplandet til en mindre by, Olbia. Vi boede hos Alfiero, en enlig, ældre italiensk mand, som havde indrettet halvdelen af sit hus til rejsende. Det var rigtig fint. Hans have var ganske imponerende med blomster og buske i alle afskygninger. Huset ligger på en bjergside, så udsigten var såmænd også ok 😉 Det ligger landligt, så myrer og slanger (!) var også en del af pakken.
Desværre snakkede Alfiero ikke engelsk, men vi forstod nu hinanden rimelig godt alligevel. Gæstfriheden fejlede bestemt ikke noget, og vi hyggede os gevaldigt.
Klik på billeder for at se galleri
Olbia ligger ved Costa Esmarelda. Man kommer her for strandens skyld, og her er kridhvide sandstrande i massevis, omkranset af bjerge og klipper. Det er virkelig smukt, og turisterne indefinder sig ikke før juli og august. En dag lejede vi en båd og sejlede en tur. Pigerne synes det var helt fantastisk, jo vildere i bølgerne jo bedre!
Vi har også oplevet naturfænomener i form af Mistral vind, som bogstaveligt talt blæste tingene om kuld i tre dage. I de dage kunne vi ikke meget, men vi fik besøgt byen Olbia og kom på legeplads, og shoppede lidt. Vi troede jo, at solen skindede hele tiden, men så lærte vi det 🙂 En enkelt eftermiddag ved regnvejr blev det også til, den blev brugt til regnvejrsdans!
På nordsiden af Sicilien ligger Capo Testa. Det er en lille ø kun forbundet til Sicilien med en bro, og der er ikke andet end kæmpe store stenformationer, som er blevet slebet runde af vinden. Vi har været på ekskursion deroppe en dag, og landskabet var virkeligt imponerende. Store runde klipper, vige med turkisblåt vand… Der er alle muligheder for god vandring og klatring, og vi tog alle 4 en lang dag rundt på øen. Vi kravlede alle rundt i klipper, op til udsigtspunkter, ned til vandet. Pigerne knoklede rundt hele dagen, og vi havde alle en helt fantastisk dag.
Torben har fået gang i dykningen. Der er blevet dykket ud fra 3 forskellige områder i det nordlige Sicilen. Der er utroligt meget liv under vandet her. Små og store fisk i alle afskygninger, store blæksprutter, kæmpe ål, barracuda, grubere, hummere osv. En enkelt dag var der endda delfiner på hjemturen! Vandet er dog koldt. 1,5 time under overfladen i 16 grader varmt vand er en udfordring.
Det er gået rigtig godt i langt det meste af tiden. Dykkerfirmaerne er meget professionelle, udstyret er godt og man er i gode hænder. Desværre med en enkelt hård oplevelse idet et ildebefindende satte ind bogstaveligt talt på havets bund efter de første dyk her på øen. Det endte i et slemt migræneanfald med alt hvad det fører med sig, og det var ikke rart. Ufarligt, men ubehageligt. Heldigvis er der taget revanche siden, og dykningen hernede har været overraskende god. Helt klart noget at vende tilbage efter.
Lige nu er vi i Stintino på nordvestsiden af øen. Mere herom i næste indlæg, som kommer snarest.
Og så rejser vi videre til Barcelona med færgen i overmorgen 🙂
Badeferie i Palinuro
Så har vi været 4 dage i Palinuro – et sommerferieby på vestkysten, beliggende midt i en stor nationalpark ca. 400km syd for Rom. Her er meget smukt. Der er høje bjerge, som ender brat ude i kysten, imponerende kløfter, fantastiske strande, spændende grotter, endeløse skove – og næsten ingen mennesker 🙂
Vi har boet på et resort med plads til en hel masse besøgende, og vi har vel været 4-5 hold besøgende ialt. Vi har haft strandene og den kæmpe pool på resortet stort set for os selv, hvilket har været en blanding af lidt sært og helt fantastisk. Her starter sæsonen i næste uge, åbenbart, og vi har været virkelig heldige med at have det hele i fred og ro med knaldgodt vejr.
klik på billederne for at se dem i stort format samt beskrivelse
Det højeste punkt her i nationalparken hedder Monte Gelbion, ca. 1750m. Der kan man trave op på en god formiddag, men vi overhalede alle de glade vandrere i bilen. Noget af en bjergtur for Passaten, men det gik da. Pigerne var ved at omkomme over at skulle gå de sidste 200m fra parkeringspladsen til toppen, så de måtte slæbes på skulderen… Derefter en kort picnic, en tur i skoven, og så var den dag brugt.
Nationalparken er også et slaraffenland for adventure folket. Snorkling, dykning, klatring, mountainbiking, hiking, landevejsrace på cykel osv. Torben tog 50km på en lejet cykel op og ned at et par slemme stigninger, mens pigerne holdte pigedag med picnic, neglelak osv.
Emilia har forresten lært at svømme med badevinger. Hun drøner derudaf. I dag kastede hun sig ud fra 1m vippen i poolen, temmelig sejt. Karoline sprang i samme sted fra bagefter. Vi fik desværre ikke taget billeder af det, hun stod pludseligt på vippen.
I dag er vi tøffet afsted til Rom, og derefter Ayia Napa på Cypern i morgen. Vi skal mødes med en del af familien og slappe af.
Vi holder ferie fra rejsen 😉
Ruiner, bjerge og strande
Så har vi tilbragt de første 10 dage på Sicilien. Vi har boet i Scopello på den vestlige side af øen og har oplevet lidt af hvert af gamle ruiner, et par flotte byer, en masse bjerge og lidt badning.
Vores ruinrundfart startede i Segesta. Det er et gammel tempelområde med tilhørende amfiteater gemt godt af vejen inde på øen. Det var ret imponerende, og pigerne underholdte da også italiernerne med sange som “Bølle laver damer” (fra MGP) på amfiteatret. Mor og far trak lidt på smilebåndet, men italienerne synes jo bare de var søde.
Dernæst tog vi turen til Erice i Trapani på øens vestkyst. Det er en gammel ruinby på toppen af et 750m højt bjerg, og borgruinerne står bogstaveligt talt på afgrundens rand. Vejret den dag var blandet med skyer og solstrejf, og det var en speciel oplevelse af opleve de gamle ruiner mens vi til tider befandt os midt i en sky.
Som afslutning på den dag tog vi svævebanden ned til Trapani og tilbage op med det samme igen! Men pigerne ville så gerne, og udsigten var da fin.
I dag besøgte vi San Vito do Capo, som må være den øverste spidst i det nordvestlige hjørne af Sicilien. Det er en badeby, meget forskelligt fra den by vi bor tætved, Castellomare del Golfo. San Vito er et turistområde drevet af en meget lækker strand omkranset af imponerende klippeformationer. Lige til et postkort, men turistcirkusset er knap så charmerende som det mere autentiske Sicilien.
Ellers er vi ved at indfinde os i en rejserytme. Det tager noget tid at finde en dagligdag og alle skal lige vende sig til det, men de seneste par dage har været helt fantastiske.
Pigerne har overrasket os ved at være utroligt nemme at have med på tur. De er med på det hele, men der er også brug for pausedage ind i mellem.
Dem bruger vi så på vandpjaskeri, ristede skumfiduser, gåture ved huset og sjipning (og handle ind).
I morgen forlader vi Scopello og kører over på den anden side af Sicilien til Piedimonte Etna, som ligger lige ved siden af – ja, Etna. Scopello er prikken til venstre nedenfor, Piedimonte til højre.
Der skal vi bo hos Maria og Maurizio som laver aftensmad til os i morgen. Det er vi spændte på!
Maria og Maurizio udlejer deres hus via AirBnB, og vi har kontaktet dem derigennem.
“Hvornår er vi der?”
… Spurgte Emilia ved grænsen – altså den danske grænse 😉
Vi ankom til Lørrach i går aftes efter en laaang dag på autobahn. Det gik rigtig godt, alle bekymringer blev gjort til skamme. Måske lige med undtagelse af det der med kø i Tyskland, men vi kom helskindet igennem.
Vi har holdt pitstop i dag her på grænsen til Schweiz. En tur i parken, på legeplads, obligatorisk is og generel opladning inden den videre færd mod færgen i Livorno i morgen.